torsdag den 7. november 2013

JUNIORBÅDSREGISTERET - JUNIORBAADSREGISTERET


*** FØLG MED UNDER NEWS LÆNGERE NEDE PÅ DENNE SIDE ...

*** FOLLOW THE UPDATES UNDER NEWS – SCROLL DOWNWARDS ON THIS SITE ...

EFTERLYSNING AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE EJERE AF JUNIORBÅDE

Da netop KDY-15 m² Juniorbåden gennem tiderne har været den absolut mest anvendte øvelsesbåd for juniorer i de danske sejlklubber, har det været oplagt at få kortlagt ejerforholdene for alle bådene, og vi håber, at du vil være med til at bidrage med nogle af de manglende brikker til puslespillet. – Du kan printe vor poster for JUNIORBAADSREGISTERET og vor brochure, som du ser nedenfor. Dermed kan du være med til at udbrede kendskabet til projektet og til at fremskaffe flere oplysninger.

*** ADVARSEL: DENNE WEB SITE KAN VÆRE STÆRKT VANEDANNENDE –
FOR SPECIELT JUNIORBÅDSENTUSIASTER OG NOSTALGISKE SJÆLE …

DER TAGES IKKE MOD REKLAMATIONER, HVIS DU HAR FØLT DIG 
TILTRUKKET AF FOR SPÆNDENDE LÆSNING …


Tegning No. 227 – 15-kvm pojkbåt – Skala 1:20 – Stockholm i jan. 1933
Revideret – 1 – 5 – 64 – E. Salander

Det er velkendt, at størstedelen af de danske sejlere – herunder elitesejlerne – har fået deres grunduddannelse indenfor sejlsporten i netop denne bådtype, og en del sejlere har fortsat mange følelser for båden. Den har været redskabet til at lære godt sømandskab og kapsejladsregler, og den har ligeledes været med til at give en masse skønne oplevelser og godt kammeratskab med andre juniorer. Nogle tidligere juniorer forsøger fortsat at finde ud af, hvad der egentlig hændte med deres gamle ”skolebåd”, men ikke alle lykkes med at finde frem til oplysningerne, da det kan være noget af en detektivopgave.


Da jeg i november 2011 fandt ”min egen Juniorbåd” på Danmarks Museum for Lystsejlads startede eftersøgningen af ejerne af J-99, men da jeg ikke var i besiddelse af en kopi af målebrevet, blev det i starten efter hukommelsen. Først da jeg fik sporet den sidste ejer, der havde doneret båden til museet, lykkedes det mig at få fingre i målebrevet, og så var det en relativ let sag at komme videre. Det krævede dog en vis kreativ tankevirksomhed samt rigtig god hjælp fra gamle skole- og sejlerkammerater, men det lykkedes dog. – Med det in mente føler jeg med de mange af de sejlere, der forgæves forsøger at finde frem til netop deres juniorbåds skæbne, og dette kunne vi jo alle bidrage til at gøre lettere. – Der findes mig bekendt ikke en samlet liste over alle nuværende og tidligere ejere af KDY-15 m² Juniorbåde, så derfor bliver forsøget nu gjort. – Den seneste ”Træ-Juniorbåd”, der blev færdigbygget i 2010 fik nummeret J-438, så det er spørgsmålet om vi fremover ”kun” skal se nye glasfiberbåde …

JUNIORBAADSREGISTERET – APPEL OM HJÆLP …
Med dette initiativ er det håbet, at alle – specielt tidligere og nuværende ejere vil medvirke aktivt til at få skabt et


og dette register vil desuden indeholde alle oplysninger om bådebyggere/værfter samt bådenes skæbne – også hvis de skulle have lidt en krank skæbne … *** Din smartphone eller tablet er IKKE anvendelig – de det på din PC!
 



Vi håber, at du vil medvirke til etableringen og opbygningen af registeret og ser frem til din tilbagemelding. – Send oplysninger samt en scannet kopi af målebrevet til: juniorbaads.registeret(at)gmail.com, og du kan med en mindre indsats medvirke til at få dette registreringsprojekt virkeliggjort. Uden din medvirken vil vi og alle andre mangle oplysningerne om netop din båds ejerforhold og skæbne. – Målebrevet vil blive lagt ind under den ejer/tidligere ejer, der har indsendt dette, og målebrevet vil dermed blive tilgængeligt for alle. – Når målebrevet og oplysningerne om samtlige ejere er registreret i registeret, vil de historiske oplysninger (fra 1962, 1966 og fra J-Klubben i dag) for den pågældende båd blive slettet, da de herefter vil være obsolete. – Du kan også kontakte os på nedennævnte telefonnummer.


Vi håber også, at alle nuværende og tidligere ejere har lyst til at sende os deres bedste foto af båden (sejlnummer skal være tydeligt) fra deres egen tid som ejere/sejlere, og disse vil fremover være at finde via links i bådenes navne (se eks. J-99 og klik på navnet).

Det er på de fleste biblioteker i Danmark gratis at få fotos og dokumenter scannet, og flere steder kan man endda få hjælp til dette. Man kan enten få de scannede filer tilsendt per e-mail, eller du kan medbringe et USB-stik og få dem lagt ind på dette. Klik ind på dit nærmeste biblioteks hjemmeside eller spørg dig frem.

*** Bemærk de mange links i teksten (hvor teksten er understreget, blå eller på grå baggrund vises et hyperlink), så bevæg musen over teksten, og ved et enkelt klik på et af disse links, kommer du videre til flere og mere detaljerede informationer, et foto (klik på bådens navn) eller et målebrev (i kolonnen MB). Du kan for flere af bådene finde baggrundsoplysninger, der fortæller en del af historien om disse.

Nybygningslister fra danske bådeværfter, der har bygget juniorbåde, efterlyses ligeledes, da de vil være værdifulde for dokumentationen af oplysningerne om de enkelte bådes tilblivelse.


Ønsker du at afhænde din J-båd, kan du ved en henvendelse til juniorbaads.registeret(at)gmail.com få båden ANNONCERET GRATIS her i registeret, og ønsker du at overtage en billig J-båd, der måske kræver lidt renovering, kan du med en henvendelse få advis, når en båd, der passer på dine ønsker, dukker op. Det kunne jo være den J-båd, som du tidligere var den lykkelige ejer af, og i påkommende tilfælde, vil du være den første, der modtager advis om dette.

HISTORISKE DATA FOR JUNIORBÅDENE I 1962 udgav Dansk Sejlunion hæftet DANSK SEJLUNIONS FARTØJSREGISTER 1962 (her udvalgte sider) som et tillæg til 50-års-jubilæumsbogen ”Til Søs”. Juniorbådene finder du på siderne 11/12. – J-Klubben har siden oprettelsen i 1963 efter bedste evne forsøgt at opdatere en liste over nuværende ejere, men historikken for de enkelte både mangler, og der mangler oplysninger om ganske mange af bådene. – Bemærk at mange af oplysningerne er tilbage fra 1965 eller tidligere.
I 1966 udarbejdede en lille gruppe ildsjæle en publikation med alle kendte ejere på dette tidspunkt, men da den i dag er ukendt for de fleste, er denne lille ”særudgave” gjort tilgængelig her. – Der var på dette tidspunkt bygget 344 både og 270 ”nuværende ejere” blev dengang identificeret. Af disse var 42 medlem af J-Klubben, der var stiftet nogle få år tidligere.

Dansk Sejlunions web site websejler.dk finder vi også et lille udsnit (knap 25%) af de Juniorbåde, der i tidens løb er blevet bygget, men det kan undre, at listen ikke indeholder oplysninger om flere både.


*** FOLKE JUNIOR – BOOTSLISTE … AUFRUF NACH DEUTSCHLAND ...
Im Ausland finden wir heute viele Junior Boote (Folke Junior genant), und auf dieser web site finden wir eine Bootsliste. – Wir hoffen das viele von die heutige Besitzer uns helfen will mit einer Kopie von der Zertifikat und eine liste mit den früheren Beisitzern. – Wir hoffen auch das alle heutigen und früheren Besitzern die beste Photo senden will, und diese werden erreichbar via Link in die Name des Bootes.

If you understand English please mention it when you send your e-mail (you can write in German), as this will save very much time if our answer can be written in English. – We are looking forward for your mail at the soonest …

*** DEENSE JUNIOR – APPEAL TO DUTCH SAILERS ...
We kindly ask all former and present owners of boats of this type to inform the year when you bought your boat, the name (and address) of the seller, and the name you gave to your boat. – If you are a former owner please inform the buyers name and contact details. – We assume that you have good photos of your boat and encourage to send your best ones (min. 500 KB). – Contact us via this e-mail-address.


DU KAN LÆSE ALT PÅ DIT MODERSMÅL … SE NEWS 2. MAJ 2015

READ EVERYTHING ON YOUR TONGUE … ENGLISH

LESEN SIE AUF DER ZUNGE … DEUTSCH

GELEZEN OP JE TONG ... FLEMISH 


 … … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … …

*** HOT NEWS FOR AKTIVE JUNIORBÅDS-SEJLERE ...

AKTIVITETS-KALENDER 2021

 28.-30. maj 2021 – Neustadt, Tyskland 

25.-27. juni 2021 – Roskilde Fjord

9.-11. juni 2021 – Frederiksværk

14.-15. august 2021 – Svendborg Classic Regatta

 28.-29. august 2021 – KDY – Rungsted Havn

 24.-26. september 2021 – RY OPEN – Horsens

Kilde:   PUST 2020 – side 23

 Du kan blive ejer af en billig båd og komme med – kontakt os !

… … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … … _/) _/) _/) … …



*** NYHEDERNE I KRONOLOGISK ORDEN MED DET NYESTE ØVERST … 
*** HOT NEWS BY DATE – THE NEWEST AT THE TOP …

 

***  26.02.2021 – DEN TYSKE VICEADMIRAL MEWIS GIK HØJT OP I SEJLSPORT …***  … under WW-II, og dette kom til udtryk allerede sommeren 1940, hvor danske og tyske senior- hhv. juniormandskaber sejlede på Furesøen om den af flådechefen udsatte ”ADMIRAL-POKAL”. – Det var i de kendte KDY-15 m² JUNIORBÅDE – den kølbådtype som fleste danske sejlere har lært at sejle i. – YACTKLUBBEN FURESØEN havde 5 stk.: J-23 – J-24 – J-25 – J-26 og J-27, som var bygget i 1934 på NORBJÆRG & WEDELL’s værft i Kalkbrænderihavnen, København. – Det var såkaldte ”indsøbåde” – d.v.s. uden ruf, og danske sejlklubbers juniorsejlere mødtes også på søen en gang om året for at dyste om ”FURESØPOKALEN”. Det var kun YACHTKLUBBEN FURESØEN, der havde disse åbne både, som alle med tiden endte med at få et ruf påmonteret i takt med, at de blev solgt til private ejere – ellers kunne de ikke deltage i kapsejladserne. – Bådklassen findes fortsat, og et stort antal findes i dag i Tyskland, hvor bådtypen kaldes ”Folke Junior”. – Se det lille filmklip med Ulrik Feldthusen og Aage Birch fra Furesøen 1941.

Kilde: Det tyske soldatertidsskrift Kopenhagener Illustrierte – 15 september 1940 ---------------

Artikelteksten og herunder den danske oversættelse: Während seiner früheren langjährigen Tätigkeit in Kiel hat sich der Marinebefehlshaber Dänemark, Vizeadmiral MEWIS, besondere Verdienste um die Förderung des Segelsports erworben. Immer war es das Bestreben unserer Kriegsmarine, durch eine sorgfältige Ausbildung im Kleinboot die Seemannschaft ihrer Soldaten auf einen möglichst hohen Stand zu bringen. Bei den regelmäßig durchgeführten Standort-Segel-wettfahrten wird den Mannschaften Gelegenheit gegeben, ihr seglerisches Können - besonders im Kuttersegeln - zu vervollkommen. Darüber hinaus ist die Kriegsmarine stets bei den großen in- und ausländischen Regatten mit ihren besten Kräften vertreten. Die Kieler-Woche, die großen Regatta-Veranstaltungen in den nordischen Ländern, die

Pokalwettfahrten im Mittelmeer, die Langstrecken-Wettfahrten in Ost- und Nord-see, die nationalen und internationalen Meisterschaftskämpfe in den Klassenbooten und vor allem die in den letzten Jahren zu immer größerer Bedeutung gelangten Internationalen Marine-Pokal-Segelwettfahrten weisen in ihren Siegerlisten zahlreiche Namen deutscher Marineoffiziere auf. In der Hochburg des deutschen Segelsports, in der Kriegsmarinestadt Kiel, hat Vizeadmiral MEWIS alle segelsportlichen Ereignisse mit passionierter Anteilnahme unterstützt. Kein Wunder, dass der Admiral auch in seiner jetzigen Stellung als Marinebefehlshaber Dänemark, dem Segelsport sein besonderes Interesse widmet. Unsere Bildreihe zeigt Ausschnitte von der Regatta auf dem Fure-See, wo eine Senior-und eine Junior-Mannschaft des Segelklubs »Furesö« um den von Vizeadmiral MEWIS gestifteten »ADMIRAL-POKAL« kämpften. Unter günstigen wetterlichen Bedingungen gab es auf dem herrlich gelegenen See spannende Kämpfe, die zu einer wertvollen Bereicherung des dänischen Regattasports wurden.

---------------

Under sin tidligere langvarige aktivitet i Kiel bidrog flådechefen for Danmark, viceadmiral MEWIS, specielt til fremme af sejlads. Vores flåde har altid bestræbt sig på at hæve sømandskabets sømandskab til det højest mulige niveau gennem omhyggelig træning i små både. I de almindelige sejladskonkurrencer får holdene mulighed for at perfektionere deres sejladsfærdigheder - især i kuttersejlads. Derudover er flåden altid repræsenteret ved de store indenlandske og udenlandske regattaer med deres bedste indsats. Kiel-ugen, de største regatta-begivenheder i de nordiske lande, cupkonkurrencer i Middelhavet, langdistanceløb i Østersøen og Nordsøen, de nationale og internationale mesterskabskonkurrencer i klassebådene og frem for alt de seneste i mange år har International Navy Cup sejlads konkurrencer, der er blevet vigtigere, adskillige navne på tyske marineofficerer på deres vinderlister. I tysk sejlads højborg i flådebyen Kiel støttede viceadmiral Mewis alle sejladsbegivenheder med lidenskabelig sympati. Ikke underligt, at admiralen i sin nuværende stilling som flådechef for Danmark afsætter sin særlige interesse for sejlads. Vores billedserie viser detaljer om regattaen på Furesøen, hvor et senior- og et juniorhold fra sejlklubben "Furesø" konkurrerede om "ADMIRAL POKAL" doneret af viceadmiral MEWIS. Undergunstige vejrforhold var der spændende kampe på den smukt beliggende sø, som blev en værdifuld tilføjelse til den danske regattasport.

***  22.02.2021 – J-424 FÅR NY HJEMHAVN FRA DENNE SOMMER  ...

En af de nyeste både, der fik målebrev i 1986 er netop blevet overtaget af en ny entusiastisk ejer, der er parat til at gå i gang med klargøringen, så båden kommer med til Klassemesterskabet i Rungsted 28./29. august dette år. – Vi ønsker STORT TILLYKKE med nyerhvervelsen og ser frem til årets stævne. – Måske kan dette friske initiativ være til efterfølgelse for andre …

***  22.02.2021 – JUNIORBAADSREGISTERET ER NU PÅ  Facebook   ...

… hvor nyhederne fra denne side ligeledes bliver publiceret. – Denne blog vil dog fortsat blive holdt opdateret, så du også fremover kan finde samtlige nyheder her. – Vi håber med dette tiltag, at flere får lyst til at bidrage, og du opfordres til at udbrede kendskabet til denne nye feature.

***  16.02.2021 – ER J-36 ”DANA MÆRSK” TILBAGE I FLENSBORG?

Da vi for nylig fik tilsendt dette link fra en af vore aktive supportere i Sønderjylland, var der ingen tid at spilde. – Formanden for Flensborg Yacht Club – hvor ”Dana Mærsk” opholdt sig fra 1946 til engang i 1970’erne – blev straks kontaktet, og blot få timer senere sendte mobilen skønne toner ud i æteren. Vi var begge lettere eksalterede over, hvilken nyhed det ville være, hvis selveste skibsreder A. P. Møllers personlige gave til juniorsejlerne i Flensborg nu var tilbage på fjorden. – Båden blev sammen J-35 ”Frivagt” og J-37 ”Ingrid” i 1937/1938 bygget af bådebygger Christian Peter Isaack på Store Okseø, der er beliggende i Flensborg Fjord. – Bådene var gave fra danske skibsredere til Den Danske Juniorsejlklub i Flensborg, og det var bl.a. elever fra Duborgskolen, der udgjorde besætningerne på bådene. – Da der løbende har verseret rygter om, at en af bådene fortsat var sejlende, har vi i de seneste 8 år forsøgt at finde spor, men indtil i dag uden held. – Læs mere om bådene og deres historie her på bloggen.

***  28.12.2020 – FLENSBORGBÅDENE ER FUNDET …

… på Svend Johannsen’s Sydslesvigfilm fra 1937/1939 (18:25 – 19:30), og i den korte version (2:35 – 3:40). – Man har åbenbart ikke fundet det interessant at finde ud af, hvad det er for ”lystbåde”, der er med på filmen, men det er virkelig J-35-36-37, der sejler lystigt på Flensborg Fjord. – Inden krigen bryder ud, er alle 3 både bragt i sikkerhed i Sønderborg Yacht Club, og året efter går turen videre til Hellerup Sejlklub, hvor de bliver en del af ”HS-flåden”. – I 1950 kommer Flensborg-bådene endelig tilbage til fjorden – denne gang til Flensborg Yachtclub. – Læs også NYHEDEN 25.09.2016 og NYHEDEN 12.08.2016.

***  14.12.2020 – PROBLEMERNE MED MÅLEBREVENE …

… for JUNIORBÅDENE er fortsat i fokus, og der bliver nu rettet op på tegninger og byggebeskrivelser. – I artiklen i december-nummeret af Kongelig Dansk Yachtklub berettes også om elitesejlernes succes ved De Olympiske Lege, som skaber stor opmærksomhed om juniorafdelingerne og bl.a. resulterer i en ny JUNIORBÅD – J-242 ”TOKYO” som gave fra kommunen – sponseringen til sejlsporten er dermed blevet sat et gear op …

***  12.12.2020 – DET NYE NUMMER AF J-KLUBBENS BLAD PUST  ...

… er i disse dage på vej til medlemmerne, og kapsejladskalenderen afslører, at Klassemesterskabet 2021 med Kongelig Dansk Yachtklub som vært planlægges afholdt i Rungsted i week-enden 28./29. august 2021. – Det giver nuværende bådejere muligheden for at planlægge deltagelsen, og dermed bliver der forhåbentlig rekorddeltagelse. – Ønsker du at blive ”skibsreder” inden dette stævne, hjælper vi dig gerne med at finde en egnet båd til en overkommelig penge.  Kontakt os snarest muligt, så du også får glæden ved at klargøre den til foråret med. – Den digitale udgave af bladet finder du her. 

***  30.11.2020 – DET TYSKE YACHTMAGASINBRINGER  ...

… i 2021-1-nummeret en artikel om KDY 15 m² Juniorbåden, som de Tyske sejlere har taget til sig som deres egen, og bådtypen kaldes i daglig tale for ”Folke-Junior”. – Vi ser frem til, at mange af de tyske sejlere får indstillet GPS’en på ”Rungsted, Dänemark” i god tid inden 28. august 2021 …  

***  18.11.2020 – HALVMODELLEN AF JUNIORBÅDEN  ...

… kan igen leveres i glasfiberudgaven. – Finn’s form er blevet renoveret og venter således kun på din ordre, så du i hverdagen kan blive mindet om de mange skønne timer, der venter på vandet, når det igen bliver varmt i vejret.

***  05.10.2020 – JUNIORBÅDENS HISTORIE ...

… er en væsentlig del af Kongelig Dansk Yachtklubs historie. – Klubben oprettede i 1927 – efter svensk forbillede – en Juniorafdeling, og til uddannelsen i praktisk sømandskab havde man fået konstrueret den senere så velkendte KDY-15 m² Juniorbåd, der også i dag betegnes som et af de sikreste fartøjer til uddannelse af unge sejlere. – Udover at være kølbåden, der startede ”den lille sejlsport” i Danmark, er det tillige den kølbåd, som flest danske sejlere har lært at sejle i. – De største danske elitesejlere begyndte også som ”førerspire” i en af de danske sejlklubber, der benyttede JUNIORBÅDENE i undervisningen i praktisk sømandskab. – Læs Juniorbådens tidligste historie her. – Og læs om andre klassiske træbåde på LYSTSEJLADS DANMARK …

***  17.08.2020 – EN UVENTET MAIL FRA EJEREN AF J-165 ...
… poppede pludselig op i mailboksen, og da båden fortsat eksisterer – om end den ikke er sejlklar – kan vi hjælpe den nuværende ejer med mange oplysninger. Mailen besvares straks, og da ejeren ikke er i besiddelse af målebrevet, vedlægges dette, så der nu er dokumentation for byggeår, bådebygger m.v. – Dette er én af de både, som det kunne være spændende at finde, da flere af de tidligere ejere formentlig også kunne være interesseret i at gense den samt følge en eventuel restaurering, så nu må vi se, hvad der kommer ud af det.

***  28.07.2020 – PÅ SOMMERTOGT I EN JUNIORBÅD ...

… lyder for mange ikke særligt eksotisk, men en tysk sejler bryder nutidens normer ved at tage på sommerferie i Danmark. – Med en hjemhavn i Tyskland samt den nuværende pandemi i erindringen, er et glimrende alternativ tur til sydens sol en sommertur til danske farvande, hvor øerne Anholt og Læsø i Kattegat lokker. – Det kan man da kalde en ”Corona-fri ferie” så det batter … – På J-268 ”kleine brise”, som er både turens ”hotelværelse” og transportmiddel, kan pladsen måske synes trang, men det er åbenlyst, at denne sejler har helt andre prioriteter til sin ferietur. – Læs artiklen på MINBAAD.DK.

***  04.07.2020 – J-99 ER LANDET I STENSTRUP ...
… hvor båden har fået asyl indtil vi finder en varig løsning. – I dagens udgave af Fyns Amts Avis refereres der fra støtteforeningens generalforsamling, hvor fondsformanden oplyste, at ”museet nu er næsten gældfrit”, efter at Jacobsens Plads er blevet solgt. 
***  02.07.2020 – J-99 EVAKUERET FRA JAKOBSENS PLADS ...
Efter at have opsnuset rygtet om, at Jacobsens Plads i Troense er solgt handlede Tom ”SAGA” resolut og fik evakueret J-99 fra pladsen, hvor båden har henstået siden ultimo januar 2019, da Danmarks Museum for Lystsejlads meddelte donatoren, at man ikke længere havde interesse i ejerskabet af denne. – Der har det seneste år været arbejdet på at finde en langsigtet løsning, hvor J-99 kunne blive udstillet, og hvor dens historie kunne blive fortalt.
 Finn Petersen under redningen af endnu en Juniorbåd – Kilde: PUST 1998
***  05.06.2020 – ”MR. JUNIORBÅD” – .J-KLUBBEN. SKRIVER MINDEORD ...
Tidligere formand for J-Klubben Verner Jensen – J-431 skriver mindeord.


Tegning: Erik Skov Christensen 1989 – J-324
***  04.06.2020 – EN BÅD GENFØDES – AF FINN PETERSEN  ...
Foråret 88, en båd på havnepladsen, malet grøn, ja rigtig "MARSTALLER GRØN". Kan i tænke jer sådan en farve på en båd, det var ikke kun farven men måden den var smurt på, det var gyselig. Men inden under kunne man skimte en sjæl, ja en sjæl der skreg om hjælp. Ved nærmere eftersyn kunne man se at det var en juniorbåd, der stod der i al sin armod og grimmes. Da jeg pillede lidt i den med en kniv kunne jeg føle hvordan den ligefrem lænede sig op ad mig, så sa'å. Det viste sig at den bestod af det fineste lærketræ, men det udenpå det var nærmest håbløst. Forbipasserende på havnen, spurgte om jeg ikke skulle have den på Skt. Hans bålet, de mente godt den kunne brænde.
Næste gang jeg kom på havnen var den væk, nå tænkte jeg så lider den ikke mere. Men nej, dens pinsler var ikke forbi. Den var blevet malet oven på alt skidt og møj, og smidt i vandet hvor den havde lagt sig til hvile på bunden af havnen.
Der lå den hele sommeren. Om efteråret stod den der igen, med mudder, mos, alger, olie og alt godt fra hav … øh! havnen. Havde den ikke set ynkelig ud før, så gjorde den det nu, mere end nogen sinde. Så tog jeg en beslutning, skulle den redes skulle det være nu. (Meget prisværdig. Red.). – I "Den Blå" stod den til 4800 kr. Efter en snak med manden kom vi frem til 2000 kr. som jeg fremskaffede ved at lave et Aps. med mine sønner. Båden blev kørt hjem til min værksteds plads.
Efter en kraftig indsæbning, en højtryksrensning og intens brug af blæselampen, stod der pludselig et helt andet skiv', nemlig J227. Den kunne begynde at trække vejret igen. Nu stod den der i 4 mdr. under en presenning og tørrede langsomt. Først i januar blev den kørt i hus. Ruf, indmad, dæk, 2 planker røg ud og nyt begyndte at tage form.
Jeg regner med at være færdig til Forårsstævnet i Odense, og dette er så midt bidrag, i år, til KDY 15 kvm. klassens fortsatte beståen.
Finn Petersen, Grenå.  –            Tryk her for en printvenlig udgave af artiklen.

***  03.06.2020 – .BAADMAGASINET.  BRINGER ...
… i dag mindeord for Mr. Juniorbåd, der sov stille ind i fredags …



***  02.06.2020 – ”MR. JUNIORBÅD” – MINDEORD PÅ MINBAAD.DK ...
Det triste budskab kommunikeres i dag til de mange sejlere, der gennem tiderne har kendt Finn, og som i mange tilfælde er blevet hjulpet af denne ihærdige ildsjæl …



***  29.05.2020 – ”MR. JUNIORBÅD” HAR LAGT FRA LAND ...
Finn Petersen var en af de største bidragydere til at holde KDY-15 m² Juniorbådene sejlende i Danmark, men denne støtte er i dag ophørt. Man kunne altid ringe og få et godt råd fra Finn, som var den enkeltperson, der i nyere tid har haft flest Juniorbåde mellem hænderne. Finn huskede de allerfleste bådes historie – hvis han vel at mærke på et tidspunkt havde haft kontakt til dem, og selvom han ikke var uddannet bådebygger, var der ikke mange udfordringer, som han ikke kunne tackle. – Finn var den største støtte og bidragsyder ved etableringen af JUNIORBÅDSREGISTERET, så vi er derfor Finn en STOR TAK skyldig. –

Finn havde hverken adgang til internettet eller til via e-mail, men Finn kunne fra ”dag 1” se, at initiativet kun kunne medvirke til at få flere til at interessere sig for at sejle, så det ville han gerne være en del af, og ”så kunne der jo også komme flere Juniorbåde med til DM”, som Finn udtrykte det. – Vi havde desværre kun fornøjelsen af at møde Finn en enkelt gang, da DM for KDY-15 m² Juniorbåde i 2016 blev afviklet udfor Skovshoved. – Det var året hvor Kongelig Dansk Yachtklub fejrede sit 150-års Jubilæum, og i den forbindelse havde Finn ”doneret” 4 gamle stel kulørte bomuldssejl, som havde tilhørt bl.a. KDY’s J-196, og den havde en enkelt af årets deltagere – J-Klubbens formand C.C. Lassen – lært at sejle i. – Sejlene udsmykkede denne sommer loftet i Nordbjergs store hal, hvor sejlermiddagen var arrangeret, og de vakte mange gode minder blandt det store antal Juniorbåd- og Folkebådssejlere, der næsten alle havde haft deres første sejleroplevelser i en KDY-15 m² Juniorbåd. – den kølbådstype, som flest danske sejlere gennem tiderne har lært at sejle i. – Finn havde også blik for fremtiden, så betingelsen for ”donationen” til KDY var, at sejlene efter brug skulle videreformidles til Danmarks museum for Lystsejlads, så de bliver bevaret for eftertiden. – Sejlene i dag er en del af udstillingen og kan ses i den store hal på Frederiksø i Svendborg.

J-Klubben ønskede i forbindelse med KDY-15 m² Juniorbådens 75-års jubilæum i 2003 at hædre Finn for hans store indsats for at sikre bådtypens fortsatte eksistens, og Finn blev derfor på årets generalforsamling udnævnt til æresmedlem af J-Klubben.

***  04.07.2016 – KDY HAR PYNTET OP TIL 150-ÅRS-JUBILÆET … 
Finn havde altid tanke for, hvordan han på sin måde kunne bidrage til udbredelsen af kendskabet til båden, og i 2016 donerede han således 4 bomuldssejl til udsmykning i anledning af KDY’s 150-års jubilæum – det vakte stor jubel blandt sejlerne … 





***  01.07.2016 – ”MR. JUNIORBÅD”: FINN'S MANGE JUNIORBÅDE  ...
Læs her om nogle af Finn’s mange spændende renoveringsprojekter



***  30.03.2020 – NY WEB SITE: LYSTSEJLADS DANMARK …
… er i luften, og her efterlyses ældre lystfartøjers historie, og udover disse fartøjer vil der løbende blive tilføjet oplysninger om bådebyggere, værfter, konstruktører m.v. – Historien om nogle vore KDY-15 m² Juniorbåde vil også dukke op, og alle opfordres generelt til at bidrage, hvis man ligger inde med oplysninger.


***  20.03.2020 – J-99 FIK NAVN EFTER JENS SOM ET MINDE …
Jens var i oktober 1940 som 14-årig sammen med 2 andre juniorer og juniorlederen ”Store P” med til at udgive 1. nummer af JUNIOR-JOLLEN, og dette blev klubbens fremtidige meddelelsesmedie. – Da klubben i 1950 anskaffede Juniorbåden J-99, blev denne ved standerhejsningen 11. maj 1950 af Stadsingeniør Carl Larsen døbt ”JENS” til minde om denne dygtige sejler. – J-99 har indtil nu været ejet af Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg, og vi arbejder p.t. på at få båden og dens historie bevaret, så har du idéer til dette, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt på juniorbaads.registeret(at)gmail.com.


***  20.03.2020 – GENTOFTE LOKALARKIV MINDES JENS ...
… og bringer i dag et opslag på arkivets Facebook-side. – Læs mere om Jens her.


***  20.03.2020 – DANMARK MISTEDE EN STOR SEJLER  ...
Den 20. marts 1945 blev den danske modstandsmand Jens Carl Thomsen, der var en del af modstandsgruppen ”Holger Danske” i Gentofte, skudt og dræbt af medlemmer af den tyskvenlige ”Petergruppe” på adressen Løvsangervej 4. – Jens og hans gruppe kommer under mistanke og bliver forfulgt fra Bernstorffsvej, men Jens bliver indhentet og afsløret, da han forsøger at gemme sig i en kælder. – Man frygtede at de øvrige medlemmer af gruppen ville blive eftersøgt, men de klarede formentlig ”frisag” grundet bombningen af Shell-huset dagen efter, hvilket gjorde livet svært for tyskerne. – Ved opgravningen på henrettelsespladsen i Ryvangen (hvor Mindelunden senere blev etableret) efter befrielsen fandt man liget af Jens, og han blev den 29. august 1945 stedt til hvile i det store gravfelt (grav nr. 52), som var blevet anlagt.

Mange, der havde kendt Jens, har siden udtalt, at Jens var en meget dygtig – måske den allerdygtigste sejler, som Dansk sejlsport havde oplevet. – Aage Birch – vor største Dragesejler gennem tiderne, som Jens vandt over på Furesøen i 1943 – udtalte i 2012, at han tydeligt huskede Jens, og han gav ham samme skudsmål. – Se det korte men skønne film klip (0:58) fra 1941, hvor Gunnar ”NU” Hansen speaker til. – Aage Birch og Ulrik Feldthusen vandt Furesøpokalen dette år, og du kan her læse om filmen og om Furesøpokalen her.
  

***  26.11.2019 – TIKKENDE BOMBE UNDER MUSEET FOR LYSTSEJLADS!
Svendborg byråd traf på byrådsmødet i dag den endelige beslutning for lukningen af Danmarks Museum for Lystsejlads på Frederiksø i Svendborg. – Det fremgår af mødereferatet, at ”Administrationen kan ikke anvise kommunale bygninger på havnen, der kan rumme lystsejladsmuseet”, og det kan jo så kun betyde et farvel til Svendborg. – Politikerne kan nu sætte sig ned og vente på, at der igen skal trykkes på knapperne, så den endelige opsigelse kan afsendes til museet, hvorefter der kun er 730 dage til at alle effekter skal være fjernet og lokalerne rømmet. – Det er på høje tid, at der bliver fundet en anden og blivende placering, og den vil jo kun kunne blive bedre!
***  26.10.2019 – FEM OPKLARENDE SPØRGSMÅL ...
… om teaterplanerne på Frederiksøen. – Fyns Amts Avis føler sig endelig kaldet til at kommentere lidt på sagen, men denne ”status” er åbenbart forbeholdt avisens abonnenter. – Nu er det jo et landsdækkende museum, der er ved at blive likvideret, så der er jo ganske mange i kongeriget, der har interesse i sagen, så det ville have været på sin plads, at denne artikel havde kunnet tilgås af alle. – Hvad er årsagen til dette hemmelighedskræmmeri? – Hvorfor har avisen ikke for længst forholdt sig kritisk til bystyrets håndtering af sagen?


***  22.10.2019 – NEDTUREN FORTSÆTTER ...
Økonomiudvalget godkender 22. oktober 2019 indstillingen med bemærkningen: ”Indstillingen blev herefter godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at der er en god dialog med Museet for Lystsejlads om mulighederne for at anvise en alternativ placering og byrådet senere tager stilling til kommunal medfinansiering af et nyt teater.” – Der er intet anført, om kommunens løfte om ”genhusning” (etablering, flytning m.v.) af museet, og direktionens indstilling indeholder ikke oplysninger om dette. – Er dette en bevidst indbygget ”kattelem”, så byrådet senere kan løbe fra dette løfte?


***  10.10.2019 – NEDTUREN FORTSÆTTER ...
10. oktober godkender Teknik- og Erhvervsudvalget godkender også indstillingen, selvom 2 af udvalgets medlemmer stemmer imod …
Sagen resulterer i flere læserbreve i Fyns Amts Avis, men ingen journalister interesserer sig tilsyneladende for sagen. 

***  07.10.2019 – SIDSTE NYT FRA SVENDBORG ...
… er desværre ikke godt nyt! – Kultur- og fritidsudvalget tiltrådte 7. oktober 2019 direktionens indstilling om at stille grunden, hvor Danmarks Museum for Lystsejlads i dag er placeret, til rådighed for BaggårdsTeatrets realisering af et nyt teaterhus på Frederiksø. – Det er interessant, at beslutningerne i denne sag skal tages på baggrund af Baggårdsteatrets ledelses ”tanker”, ”målsætninger” og ”ambitioner”.

Hvis Svendborg Kommune havde ydet den samme økonomiske støtte til Museet for Lystsejlads som nu tilbydes til teatret, havde verden set meget anderledes ud i dag, og vi kunne have haft det flotte landsdækkende museum, som ”Piraterne” fra Kongelig Dansk Yactklub lagde op til i 90-erne, da man grundlagde museet på Valdemars Slot. – Det var desværre kun baronen, der kunne se perspektiverne i dette initiativ, så derfor er det aldrig kommet til sin ret … – Svendborg Kommune havde inden flytningen til Frederiksø i 2016 alle muligheder for at give museet det nødvendige økonomiske fundament, men det var der ikke opbakning til …



***  27.09.2019 – DET BLIVER IKKE DENNE VINTER  ...
… at J-99 kommer til Hal-16. – Den skuffende meddelelse fremgår indirekte af det opslag, som vi i dag kunne læse på Hal 16’s Facebook-side. – Vi må have gang i planerne for alternative løsninger, så vi sikrer fremtiden for J-99 ,,,



***  01.08.2019 – VI HÅBER NU, AT J-99 ER PÅ VEJ TIL HAL 16 ...
… så vi kan få båden gjort sejlklar igen efter 14 år på land. – Vi søger bl.a. via denne web site andre frivillige, der vil være med til projektet, og efter båden er søsat, vil alle kunne få fornøjelsen af kortere eller længere ture. – Skriv hurtigst muligt til juniorbaads.registeret(a)gmail.com.




***  30.06.2019 – ÆLDSTE SEJLENDE JUNIORBÅD J-7 ER TIL SALG …
… i Tyskland (se annoncen). – Den mest kendte danske sejlsportsmand gennem tiderne Paul Elvstrøm fik sin grundlæggende sejleruddannelse i klubbens KDY-15 m² Juniorbåde, og efter at førerprøven blev bestået i 1943 blev Paul 1. bådsmand på J-7. – Se det skønne filmklip fra 1944, hvor Elvstrøm kort før slutningen står ved masten [9:05].


***  09.04.2019 – ANNONCE: BÅDE KØBES  ...
Efterspørgslen efter lystbåde er tilsyneladende stigende, så det medfører forhåbentlig mange nye sejlere på vandet.





***  08.04.2019 – DANMARKS MUSEUM FOR LYSTSEJLADS’ DAGE …
… på Frederiksø i Svendborg er tilsyneladende talte. – På Fyns Amts Avis’ web site bringes der i dag flere artikler om sagen, og selvom intet er endeligt besluttet, ser det tilsyneladende meget sort ud for museet. – Planen viser, at hallen hvori museet i dag har til huse, skal rives ned og erstattes med en nybygget teaterbygning. – Med byrådets forvisning af museet må man nu se sig om efter en mere imødekommende kommune, hvor publikumsinteressen er større – den oplagte mulighed er hovedstadsområdet …



***  08.03.2019 – HVORDAN ER STATUS FOR J-99 ?
En af interessenterne går seriøst til værks og ønsker en nærmere undersøgelse, og man har derfor sendt en fagperson til Jacobsens Plads for at se nærmere på båden. – Gennemgangen blev tillige dokumenteret ved mange fotos, og vi håber nu, at båden hurtigt kommer videre til en ny ejer, og at restaureringen snart kan påbegyndes …





***  27.02.2019 – HELLERUP SEJLKLUBS SOMMERTUR 1956  ...

… blev igen denne sommer indledt med transport af bådene som dækslast – denne gang ombord på M/S Riberhus – 3 Juniorbåde ad gangen. – Artiklen er fra Horsens Avis 10. juli 1956.




***  24.02.2019 – HELLERUP SEJLKLUBS SOMMERTUR 1955 …
… trak overskrifter i landsdelens aviser, men det er jo heller ikke hvert år, at man får besøg af 13 KDY-15 m² Juniorbåde – hver med 3 friske juniorer ombord. – Bådene blev transporteret som dækslast på DFDS-rutebådene ”Jens Bang” og ”H. P. Prior”. – Artiklen fra Aalborg Stifts Tidende 6. juli 1955 er fundet på MEDIESTREAM, som du kan få adgang til på Det Kongelige Bibliotek i København eller Århus.

***  23.02.2019 – DFDS’ KYSTFRAGTRUTER …
… var et fint forgrenet netværk af såkaldte kystfragtskibe, som fragtede alverdens former for stykgods imellem landsdelene og hovedstaden og omvendt. – Udover Juniorbåde blev biler også transporteret med disse skibe, indtil infrastrukturen blev ændret radikalt med bilfærgerne over Storebælt.

***  22.02.2019 – J-99 BLEV I 1959 SOLGT TIL SVENDBORG …
… og den nye ejer havde – på grund af det sene tidspunkt på året – besluttet, at båden ikke skulle sejles til den nye hjemhavn med sejl. – Transporten foregik med et af DFDS’ kystfragtskibe – formentlig den helt nye M/S Koldinghus – som dækslast.
  

***  26.01.2019 – MUSEET HAR PLUDSELIG ”FRITSTILLET” J-99  ...
Jørgen – der i 2005 donerede båden til museet – modtog i går et brev med den chokerende meddelelse, hvor museet ”fritstiller” båden og tilbyder Jørgen, at han kan få den tilbage. – Hvad er der sket, og hvorfor er båden ikke længere bevaringsværdig? – Det er kun et år siden, at museet meddelte, at man havde vurderet, at båden indeholder en stor historisk værdi, bl.a. fordi den efter starten i Sejlforeningen Vikingen i Nykøbing F. har været 7 sæsoner i Hellerup Sejlklub, der var og fortsat er et af ”arnestederne” for dansk sejlsport, og dertil har båden været hjemmehørende i Svendborg i 17 sæsoner. – Læs i museets årsskrift 2017 om planerne for renoveringen i forbindelse med bådklassens 90-års-jubilæum.

Museet giver en frist på 4 uger for afhentning af båden (inden 1. marts), hvilket må betegnes som helt uantageligt! – Hvad foregår der i kulisserne på dette museum, og er museet nu ved at lukke ned i Svendborg? – Kan vi nå at finde en løsning eller bliver det museets undskyldning for at hugge båden op?


***  09.01.2018 – EN CHOKERENDE MELDING RAMTE I DAG  ...

… læs nyheden herunder …




***  12.12.2017 – KOMMENDE UDSTILLING PÅ MUSEET  ...

… læs nyheden herunder …


***  08.11.2017 – TEMAUDSTILLING I 2018 ?

… læs nyheden herunder …




***  22.01.2019 – TRAGISK FORLIS PÅ VEJLE FJORD I 1948 ...
… efter at 4 erfarne sejlere var taget ud i KDY-15 m² Juniorbåden J-44 ”Kuling”, som ejeren få dage tidligere havde erhvervet. – Båden kæntrer i det kraftige blæsevejr og Zoneredder Egon Christensen og Bådebygger Albert Børresen drukner. De findes dog først efter 2 dages eftersøgning, og du kan her læse, hvad der blev bragt i aviserne i den anledning.

*** 20.11.2018 – FREDERICIA BOAT SHOW 2019  ...
Fredericia Boatshow finder sted den 22. til 24. februar og 28. februar til 3. marts 2019. – Se åbningstiderne her. – Du får rabat ved at købe din billet på billetexpressen, hvor en endagsbillet koster kr. 110,- og en partout-billet, der er gyldig alle 7 udstillingsdage koster kr. 170,-.


***  12.11.2018 – ARKIVDAGEN 2018 VAR EN STOR SUCCES ...


… på de arkiver, hvor vi havde valgt at deltage. – Fra arkivernes side var der lagt et stort arbejde i forberedelserne, og antallet af interesserede besøgende var stort. – De fleste besøgende havde kendt eller kunne kende mange af personerne på de fremlagte fotos, så sammenlagt blev dagen vurderet som en succes. – I Frederikssund mente museumsinspektøren, at man nu forhåbentlig kunne finde frem til identiteten af en effekt, som altid var blevet betegnet som en ”uidentificeret båd”. – Vi har lovet at forsøge at hjælpe med at finde svaret på, om det kunne være en KDY-15 m² Juniorbåd, og i så fald hvilket J-nr. den har … – Da båden har lyseblåt fribord, gætter flere på, at det kunne være J-70 ”Brille”, der er en af projektbådene, der blev bygget i 1944/1945 … – I så fald vil det være noget af en sensation, men vi får se …




***  07.11.2018 – GRUPPEFOTO AF MEDARBEJDERNE 
… på Frederikssund Skibsværft er dukket op, og vi forsøger nu i et samarbejde med Frederikssund Lokalarkiv at få sat navne på personerne og få resultatet publiceret, så endnu flere bliver inspireret til at bidrage med oplysninger om navn, fødselsdato og en eventuel personlig relation. – Kontakt os også meget gerne direkte på juniorbaads.registeret(at)gmail.com . – Oplysningerne vil hurtigst muligt blive opdateret, og du vil løbende kunne klikke ind og se den opdaterede fil via dette link.
 


***  06.11.2018 – SNEHVIDE & DE 7 DVÆRGE …
… blev Frederikssund Sejlklubs store projekt, som skulle skaffe både flere sejlere og lystbåde ud på fjorden, sat i søen. – I 1944/1945 blev der bygget 8 KDY-15 m² Juniorbåde, hvor 6 af bådene forlods var solgt til private ejere og 2 (bygget af medlemmerne) blev sejlklubbens ejendom. – Alle ejerne accepterede, at bådene først skulle tilbydes lokale sejlere og kun sælges ”udenbys” hvis de ikke kunne afsættes lokalt.


***  26.10.2018 – ARKIVERNES DAG I SVENDBORG … … afholdes lørdag den 10. november, og årets tema er indsamling af fotografier, genstande og gode historier fra bådeværfterne i Rantzausminde, og alle – bl.a. tidligere ansatte, familie, naboer, leverandører og andre med relation til værfterne er velkomne. – Husk at medbringe alt materiale (fotoalbums o. lign.) som kan have vores og andres interesse. – Kan du identificere og sætte navn på nogle af disse personer, der var på værftet i 1955? – Skriv til juniorbaads.registeret(at)gmail.com.  JUNIORBAADSREGISTERET håber, at der også vil fremkomme materiale, der omhandler introduktionen af de nye KDY-15 m² Juniorbåde, af glasfiber, som Ejvind Henningsen støber og som i 1977 blev prøvesejlet på Svendborg Sund. – Hvem er personerne på dette foto? og hvem deltog som besætning i Niels Christiansens båd J-345? – Oplysninger om og fotos fra apteringen af bådene i det tidligere frugtlager på Rantzausmindevej 9 (er revet ned) modtages også gerne.
 
Tid: lørdag de 10. november 10:00-14:00
Sted: Egense Forsamlingshus
Skovsbovej 338, 1. sal – 5700 Svendborg
Arrangementet er gratis – Læs mere her.


***  25.10.2018 – ARKIVERNES DAG I FREDERIKSSUND …
… afholdes søndag den 11. november, og årets tema er indsamling af fotografier, genstande og gode historier fra Frederikssund Skibsværft, og alle – bl.a. tidligere ansatte, familie, naboer, leverandører og andre med relation til værftet er velkomne. – Husk at medbringe alt materiale (fotoalbums o. lign.) som kan have vores og andres interesse. – JUNIORBAADSREGISTERET håber, at der også vil fremkomme materiale, der omhandler det spændende projekt Snehvide og de syv små dværge, der i 1944/1945 blev iværksat med formålet at fremme juniorsejlsporten i Frederikssund-området ved bygningen af 8 nye KDY-15 m² Juniorbåde.
 
Tid: søndag den 11. november 13:00-16:00Sted: Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Arrangementet er gratis – Læs mere her.




***  23.10.2018 – ARKIVERNES DAG ...
… afholdes hvert år medio november af en stor del af de danske Stads- og Lokalarkiver. – I 2018 er et af temaerne for indsamlingen af materiale: ”værfter og bådebyggere”, og flere arkiver har vist interesse for et samarbejde, så vi kan nå ud til danskere, hvis familie har eller har haft kendskab til og materiale fra skibsbyggerne. – Vi fokuserer naturligvis på oplysninger og materiale relateret til KDY-15 m² Juniorbådene, men al det indsamlede materiale overleveres naturligvis til det lokale eller det mest relevante arkiv, så det bliver bevaret for eftertiden …
***  02.10.2018 – EFTERLYSNING AF J-142 I SAMSØ-POSTEN  ...
Da denne båd indeholder en helt fantastisk historie om en dansk eksportsucces, gør vi nu endnu et forsøg på at finde båden og nogle af de mange sejlere, der efterfølgende har sejlet i båden. Det kunne jo også være ganske interessant, hvis båden kan lokaliseres og endnu bedre, hvis den fortsat er ”i live”. – Vi ser derfor frem til at modtage alle dine informationer om dit kendskab til båden og dens historie … – Læs her en printvenlig udgave af efterlysningen.



***  02.10.2018 – EFTERLYSNINGEN BRINGES TILLIGE ...
… på https://da-dk.facebook.com/avisensamsoposten/.








***  02.10.2018 – J-142 ER TILSYNELADENDE SET I 2013 ...

… og vi håber nu at komme i kontakt med såvel den nuværende ejer som båden …

***  03.10.2018 – TAGE MINDES TURENE I BÅDEN SOM JUNIOR ...

… og sejler fortsat i dag som ”single-hand-sejler” – Læs mere her.


***  20.09.2018 – DIGITALISERINGSVÆRKSTED ÅBNER I DAG ...
… og du kan se et kort klip fra TV2-Lorry her. – Efter et introduktionskursus, hvor du modtager en grundlæggende oplæring i betjening af udstyret, kan du scanne/digitalisere dine private arkivalier, så de bliver bevaret for eftertiden, og så du får muligheden for at dele disse med familie og venner. – Læs mere om digitaliseringsværkstedet her.
***  19.09.2018 – EN OLYMPISK SEJLER-LEGENDE HAR FORLADT OS …Klaus Baard Baess * 10.11.1924 † 16.09.2018 er ikke længere iblandt os. – Klaus blev medlem af Skovshoved Sejlklub og fik sin grundlæggende sejleruddannelse i klubbens KDY-15 m² Juniorbåde samt i KDY’s allerførste Juniorbåd J-1, som faderen Baard Baess i 1936 købte til sønnerne Jørgen og Klaus, og de havde mange skønne stunder på Øresund og på ture til bl.a. Hveen. – Klaus sejlede tillige W-båd og Drage og det blev senere til en flot bronzemedalje i Dragen ”Snap” ved de Olympiske Lege i 1948 i Torquay sammen med brødrene  William_Berntsen og Ole_Berntsen.
 



***  21.09.2018 – NEKROLOG …

***  04.09.2018 – SÆRUDSTILLINGEN OM JUNIORBÅDEN …
… er nu sat op, og du kan følge renoveringen af J-186, der i 1952/1953 blev bygget af skibstømrer Erik Jens Nielsen på John Madsens værft i Strandhuse, Svendborg. – Se bådens målebrev her. – Læs nyheden i ugeavisensvendborg.dk.

***  11.09.2018 – UGEAVISEN SVENDBORG … … læs artiklen i den trykte avis.
***  03.09.2018 – KDY-15 m² JUNIORBÅDEN – ARTIKLEN FORTSÆTTES ...
Svendborg Amatør Sejlklub bringer 2. del af artiklen om J-99, der i perioden 1959 – 1976 var hjemmehørende i Svendborg (klik på linket ”Klubblad”). – Båden har siden 2005 været ejet af Danmarks Museum for Lystsejlads. – Læs 1. del af artiklen i maj-nummeret, som du finder på samme websted.


***  05.08.2018 – SVENDBORG CLASSIC NÆRMER SIG  ...
Torsdag ankommer bådene, og sejladserne finder sted fredag og lørdag. Her finder du de tilmeldte både, og der er tilmeldt 10 KDY-15 m² Juniorbåde. – Læs mere på Søsiden i Fyns Amts Avis eller i den trykte avis i dag.


***  19.06.2018 – JUBILÆUMSREGATTA 2018  ...
J-KLUBBEN arrangerer i samarbejde med Svendborg Classic Regatta en Jubilæumsregatta ved Svendborg, hvor vinderen kåres efter 6 sejladser. – J-KLUBBEN og vi opfordrer alle nuværende ejere af en KDY-15 m² Juniorbåd til at deltage i denne unikke begivenhed, og du kan læse mere om denne her. – Du kan tilmelde dig her.

***  02.06.2018 – KDY-15 m² JUNIORBÅDEN FYLDER 90 ÅR  ...
I anledning af jubilæet bringer Svendborg Amatør Sejlklub i maj/juni-nummeret af Amatørsejleren en artikel (klik på linket ”Klubblad”), og J-99, som i dag tilhører Danmarks Museum for Lystsejlads, og som i perioden 1959 – 1976 var hjemmehørende i Svendborg, er omtalt. – Museet etablerer i forbindelse med 90-års-jubilæet i år en temaudstilling om KDY-15 m² Juniorbåden.


***  19.05.2018 – MUSEUMSLEDEREN ”FORLADER POSTEN”, MEN  ...
… fortsætter som frivillig museumsleder på museet. – Efter lang tids usikkerhed bringer FYNS AMTS AVIS endelig nyt om, hvad der foregår bag de tykke mure på Frederiksøen. – Det er meget overraskende, at Svendborg Kommune ikke for længe siden har forlænget lejemålet med museet og på den måde sikret sig, at museet forbliver som en værdifuld perle i den gamle søfartsby. – Hvis bystyret ikke snart får taget action, risikerer byen, at museet finder en  anden værtsby, der forstår og sætter pris på den værdi, som museet har for byen …





***  19.05.2018 – EN UDVIKLINGSPLAN ...


… udarbejdet af Hans Fokdal, Svendborg, Per Risvang, Aarhus og Flemming Frederiksen, Svendborg blev fremlagt på musumsforeningens generalforsamling i april …

 
 

*** 26.05.2018 – LYSTSEJLADSMUSE-ET ÆNDRER KURS …


… beretter BAADMAGASINET






***  05.06.2018 – EN USIKKER FREMTID …
… sådan lyder de dystre udsigter fra MIN BAAD, og samtidig fremhæves problemet med, at Svendborg Kommune ikke ønsker en længerevarende lejeaftale med museet …




***  27.04.2018 – NYT OM SÆRUDSTILLINGEN  ...
Danmarks Museum for Lystsejlads afslører nu, at særudstillingen om KDY-15 m² Juniorbådene sættes op primo juni, når de sejlende både er klargjort og er søsat.

***  27.02.2018 – HISTORIEN OM KDY-15 m² JUNIORBÅDENE ...

I anledning af bådtypens 90-års-jubilæum bringer KLASSISK TRÆBÅD historien om bådene i februarnummeret (nr. 134). – Danmarks Museum for Lystsejlads har planer om at etablere en særudstilling i den anledning. – Vi opfordrer fortsat alle til at indsende bidrag/fotos og beretninger om oplevelser med Juniorbådene til juniorbaads.registeret(at)gmail.com, og kan du bidrage med ”nye” oplysninger om ejere, ser vi også frem til din mail.


*** 16.02.2018 – H.K.H. PRINS HENRIK ER GÅET FRA BORDE ...
H.K.H. Prins Henrik, der siden 1996 har været protektor for Danmarks Museum for Lystsejlads, udåndede sent onsdag aften. – Da J-99 den 11. juni 1967 blev søsat fra John Madsens værft i Strandhuse i Svendborg, havde vi den store ære, at det nygifte ægtepar Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik passerede forbi på kongeskibet Dannebrog, hvorfra de fra soldækket vinkede til os. – Vi følte os meget beæret over, at brudeparret var stået tidligt op for at overvære vor stabelafløbning, og det blev alt i alt en både minderig og historisk dag for både os og for båden, der i 2005 blev doneret til Danmarks Museum for Lystsejlads. – Båden havde siden de sidste år i Hellerup Sejlklub haft lyseblåt fribord, men inden klargøringen til denne sæson foreslog min far, at vi ændrede farven til ”kongeblå”, og det var som om, at der havde været en bagtanke med dette farveskift, når vort royale brudepar nu i dag pludselig skulle overvære og være en del af søsætningen. – www.fyens.dk fortalte i dag om begivenheden på Søsiden – Se og læs nogle af avisartiklerne fra dengang.

Opdateret 17.02.2018: Artiklen er i dag med i den trykte udgave af Fyns Amts Avis 
 
 
 



 
 


***  17.02.2018 – MINBAAD.DK’s BRINGER I DAG ...



*** 06.02.2018 – EN BÅDEBYGGERS GENSYN MED SINE FØRSTE SEJL ...
Mogens Christiansen var i 1947-1950 i lære som bådebygger hos John Arthur Madsen i Strandhuse i Svendborg, og da han var udlært, byggede han i 1950/1951 i sin fritid J-175 ”Jill” på værkstedet til sig selv. – Det var noget af en udskrivning, da ugelønnen på kr. 12,- ikke rakte langt, men med et lån på kr. 600,- fra en af hans brødre blev sejlene bestilt hos sejlmager Erik Hansen på Thurø.

Lærketræet, der blev anvendt til båden var heller ikke billigt, men det var til gengæld højkvalitetstræ uden knaster, og det skulle oprindeligt have været anvendt til bygning og reparation af den tyske krigsmarines minestrygere af træ. Men det var nu til overs og derfor billigt til salg, efter at værftet efter krigen var blevet beslaglagt af de danske myndigheder. – Lærketræet, der blev købt af skibstømrer Gerlach Borgermann på Svendborg Yacht- & Baadeværft i Gammel Hestehauge, afhentede Mogens og John Madsen, og de sejlede det selv på John Madsens pram til Strandhuse.

Sejlene dukkede i foråret 2016 op på Djursland, hvor en Juniorbåds-entusiast ønskede at få dem bevaret for eftertiden. Han havde i alt 4 stel gamle stel bomuldssejl fra forskellige historiske Juniorbåde, og disse blev i sommeren 2016 udlånt til KDY under 150-års-jubilæet, hvor de udsmykkede Nordbjergs store hal – Se nyheden den 4. juli 2016.

Da Mogens i januar blev gjort bekendt med, at sejlene var blevet doneret til Danmarks Museum for Lystsejlads på Frederiksø i Svendborg, og at de i øvrigt også skal indgå i den særudstilling, der p.t. planlægges i anledning af bådtypens 90-års-jubilæum, opstod der straks et stort ønske om snarest muligt at gense disse. – Det var derfor i dag en stor dag for Mogens, og udover at gense sejlet blev det tillige til et møde med flere tidligere kolleger og venner, der i dag bidrager som frivillige på museet.

***  09.01.2018 – EN CHOKERENDE MELDING RAMTE I DAG  ...
… og det er foruroligende, at museets museumsgenstande udelukkende vurderes med ”bådebyggerøjne” og ikke med ”museumsøjne”. – Vi frygter nu, at J-99 blot ender som flere andre af museets effekter og bliver destrueret: ”hugget op”, brændt eller blot bortskaffet som ”museums-skrot”! – Der efterlades ingen spor om effekternes skæbne i museets liste over effekterne, men man kan blot konstatere, at effekterne ikke længere er at finde på museet …

***  12.12.2017 – KOMMENDE UDSTILLING PÅ MUSEET  ...
Årsskriftet for Danmarks Museum for Lystsejlads beretter om den planlagte særudstilling i anledning af Juniorbådens 90-års jubilæum. – Hvis du ønsker at følge restaureringen af J-99, vil vi opfordre dig til at blive medlem af museets støtteforening (det koster kr. 250,- om året), da du dermed har ubegrænset adgang til museet i 2018 – museet har nu åbent hele året.


*** 08.11.2017 – TEMAUDSTILLING I 2018 ?
Danmarks Museum for Lystsejlads ejer jo et par KDY-15 m² Juniorbåde, og det er tanken at fejre 90-års-jubilæet med en temaudstilling, hvor omdrejningspunktet for udstillingen i de næste par år bliver renoveringen af en af disse både. – Ud over at skabe liv på museet, vil disse aktiviteter helt sikkert sætte fokus på de unges muligheder for at starte sejlerkarrieren i f. eks. denne berømte og klassiske bådtype, og vi er klar til at hjælpe med oplysninger om mulighederne for at blive ejer af en af de både, der kan anskaffes for en relativ billig penge. – Kontakt os via juniorbaads.registeret(a)gmail.com.

*** 06.11.2017 – 90-ÅRET FOR DE FØRSTE JUNIORBÅDE ...
Det er velkendt, at størstedelen af danske sejlere – herunder elitesejlerne – har fået deres grunduddannelse indenfor sejlsporten i en KDY-15 m² Juniorbåd, og langt de fleste har fortsat en helt speciel passion for båden. – Fra 1930 og fremefter indføres Juniorbåden i mange danske sejlklubber, og efterhånden blev bådtypen udbredt til hele Danmark, og den blev dermed ”redskabet” til at lære såvel godt sømandskab som kapsejladsregler. Den har ligeledes været med til at give en masse skønne oplevelser og godt kammeratskab med andre juniorer. – Omkring 80 sejlklubber har i kortere eller længere tid haft Juniorbåde, og Hellerup Sejlklub har rekorden med 39 både over en næsten 50-års periode. I årevis havde man konstant 12 både, men der skulle jo også noget udstyr til, når man havde over 200 juniorer, der skulle prøve kræfter med det våde element.

Selvom alle både siden 1928 havde fået tildelt et J-nr., som sejlet skulle mærkes med, var det først i 1948, at de første både blev målt og af KDY fik udstedt et officielt klassebevis. – J-119 fik som den første fik udstedt et klassebevis den 21. april 1948, men i de følgende måneder kom flere til. – Der var dog en del både, der ikke overholdt målene, og de kunne derfor ikke få klassebevis. – I Hellerup Sejlklubs juniorblad Junior Jollen i maj 1948 bringes den første liste over de Juniorbåde, som man på dette tidspunkt havde kunnet lokalisere.

*** 04.11.2017 – JUNIORBÅDENS TILBLIVELSE I 1928 ...
I 1920-erne diskuterede man mulighederne for fremtiden for juniorerne i Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), og ”på et Medlemsmøde (i 1927) gik Fuldmægtig Sv. Aage Jøhnke stærkt ind for Oprettelsen af en Juniorafdeling for derigennem at tilføre Klubben Ungdom. Man havde fundet et Par velegnede Juniorbaade, som kun kostede ca. 1800 Kr. Stykket. Et Udvalg blev nedsat (om Juniorbevægelsen se den særlige Redegørelse senere). Paa Klubbens Generalforsamling den 10. December (1927) vedtoges det at give Bestyrelsen Bemyndigelse til forsøgsvis at oprette en Juniorafdeling”. – Læs mere her. – De 4 nybyggede både blev søsat 1. maj 1928, og i en artikel i Berlingske Tidende 5. maj 1928 kundgøres det, at bådene vil blive demonstreret søndag eftermiddag.

*** 02.11.2017 – STJÄRNBÅTENS INTRODUKTION I SVERIGE ...
I 1913 udskrev Göteborgs_Kungliga_Segelsallskap en konkurrence om en ”udlodningsbåd” i selskabets juniorafdeling, og af de 3 indleverede forslag valgte man Jan ”Janne” Jacobssons forslag med pojkbåten ”Rymlig”. Båden skulle fuldt sejlklar kunne leveres for 500,- svenske kroner. – De første 15 både blev imidlertid først ordret i oktober 1927 til levering i maj 1928, så det vil vi betegne som det retmæssige fødselsår for denne bådtype, selvom den først i 1939 bliver den benævnt ”Stjärnbåten” af Svenska Seglarförbundet og antaget som entypebåd. – Læs Stjärnbåtens historie her. – I 2015 blev den seneste Stjärnbåt registreret som nr. 535

*** 28.10.2017 – ”DEN LILLE SEJLSPORT” I DANMARK ...
Den første danske ”entypebåd” ”Mågen”, som Alfred_Benzon_(1855-1932) konstruerede i 1910, blev starten på ”den lille sejlsport”, hvor mange ikke formuende danskere nu fik muligheden for at få udlevet sine drømme samt få nogle skønne oplevelser langs de danske kyster. – Der var dog fortsat et stort behov for, at sejlsporten også blev mulig for de unge sejlere, og i KDY kom inspirationen i 1920-erne tydeligvis fra Sverige, hvor man i en del år havde puslet med tanken om at etablere en Juniorafdeling ved implementering af en ”Pojkbåt”.
***  16.03.2017 – SÅ SKETE KATASTROFEN !
Dropbox-teamet har formået at generere en total katastrofe for alle de Dropbox-brugere, der videreformidler oplysninger ved hjælp af ”public files”. Alle links på denne site blev i nat gjort ”invalide”, og dermed kan de mange filer ikke længere findes/læses. Der vil kun være én mulighed for at retablere de invalide links, og det vil være et kæmpe arbejde, som i givet fald vil tage flere år. – Som du vil kunne se, er arbejdet påbegyndt, og vi håber derfor, at du vil have forståelse for, at du i en lang periode fremover vil få ovennævnte meddelelse op, når du trykker på et af de mange links. – Skulle du være meget interesseret i at se den pågældende fil, er du velkommen til at sende en mail, så vi kan retablere de/-t invalide link indenfor få dage.


*** 05.03.2017 – EN VELLYKKET MISSION I FREDERICIA …
BOATSHOW-2017 blev en meget positiv oplevelse, og da mange supportere og udstillere ydede hjælp med trykning, ophængning af postere og fremlægning af brochurer, lykkedes det at komme i kontakt med rigtig mange, der er interesseret i projektet, ligesom det også er lykkedes at få kontakt med flere nuværende og mange tidligere ejere af KDY-15 m² Juniorbådene. – Vi håber tillige, at mange af vore ”supportere” fortsat vil medvirke til at udbrede kendskabet, og at dette vil medvirke til at få bevaret historien om vor klassebåd samt vor kulturarv. – Vi håber, at den store interesse vil resultere i mange nye henvendelser …

Vore postere på ”TIL-SALG-TAVLEN” har forhåbentlig inspireret nye sejlere til at henvende sig, så vi (GRATIS !) kan hjælpe med at få en af bådene videre til en ny sejler.


*** 02.03.2017 – KURS MOD FJERNE KYSTER ...
Torsdag er ”Ungdommens eftermiddag”, og Emil Midé Erichsen er det helt store trækplaster på scenen. Emil har på en eminent måde tilegnet sit foredrag til alle de unge længselsfulde efterskoleelever, der er mødt op, og selv om alle har fulgt med i HAVANA's verdensomsejling, får vi serveret en intens og nærværende skildring (krydret med korte videoklip) af oplevelserne og ikke mindst bevæggrundene for turen, så turen føles endnu mere nærværende. – Emil slutter af med at pointere, at det skal være lysten til at sejle og til at opleve verden, der driver én, så uden den, vil der ikke blive tale om en næste tur! – Vi er helt sikkert mange, der lever med håbet om, at Emil og hans brødre vil gå i deres farfars ”fodspor”, så vi får flere spændende beretninger, og så mange nye unge danske sejlere fremover inspireres til at blive en del af sejlerlivet … – En første smagsprøve kunne jo være en start i en KDY-15 m² Juniorbåd, der måske kunne blive en inspirationskilde til din første verdensomsejling, og er du mere til kapsejlads, vil båden helt sikkert kunne give dig den grundlæggende uddannelse … – der er uanede muligheder …   



*** 24.02.2017 – MØD OS PÅ BOATSHOW 2017 I FREDERICIA …
Bådmessen i Fredericia åbnede i dag, og flere udstillere giver support til projektet ved at give plads til vor poster, og på mange stande vil der være mulighed for at få vor brochure. – Dansk Drone Netværk har mere end 100 droneoperatører over hele Danmark, og dermed har alle sejlklubber nu muligheden for at bringe direkte billeder fra kapsejladserne på TV-skærme på land, og dermed bliver sejlsporten publikumsvenlig. Dette kan tillige optages og tilbydes til TV-stationer. The Yacht Club, der også udstiller på messen, har fået produceret en flot video, som viser et godt eksempel på anvendelsen af droneoptagelser (tryk på ”PLAY”).

Ring (du finder vort telefonnummer ovenfor) hvis du ønsker at møde en af os, og skriv meget gerne til os (juniorbaads.registeret(at)gmail.com), hvis du har oplysninger, som ikke allerede findes i registeret, eller hvis du har et ønske om at få fingrene i en KDY-15 m² Juniorbåd.

Foto: Andreas Bastiansen

*** 27.01.2017 – BEVARELSE AF JACOBSENS PLADS SOM EN KULTURPERLE ...
De seneste dages polemik på fyens.dk er meget overraskende, og det er skandaløst, at Fonden Jacobsens Plads ligefrem har arbejdet med et projekt for at sælge Jacobsens Plads til boligformål. Specielt når det er stik imod fondens formål samt det som Svendborg Komune har skitseret som fremtiden for Troense Skipperby.

Som det fremgår af Fyns Amts publikation fra 2002 Fynske kystmiljøer er Jacobsens Plads i Troense ”den eneste af de gamle primitive fynske skibsbygningspladser, som er bevaret og den er en umistelig del af skipperbyen Troenses kulturmiljø, men den kræver renovering.” – Det foreslås tillige, at der søges EU-støttemidler til projektet. Hvad er der sket i de seneste 15 år ? – Det er jo oplagt, at pladsen kunne gøres til en del af Danmarks Museum for Lystsejlads, hvor man kunne etablere værksteder, hvor nogle af museumsbådene blev sat i stand, og hvor de efterfølgende kunne ligge ved broerne. – J-99 ”Sir Erwin” står klar til at blive den første ...

Se artiklen fra Sejl & Motor fra 1982, hvor værftet på Jacobsens Plads fortsat var i drift, og læs uddrag fra Bent Lymans bog.


*** 12.01.2017 – KONSTRUKTØREN ERIK SALANDER ...
Erik Salander * 27.10.1883 † 15.12.1957 har indtil for få år siden været en relativt ukendt person – også i sejlerkredse – men han betegnes i dag som en ”pioner” i bogen "Mina og andras drömbåtar", som udkom i 2012.
I Sjöhistoriska museet i Stockholm skulle der angiveligt være bevaret ca. 1.000 tegninger af Erik Salanders konstruktioner. – Find åbningstiderne her, og der er fri entré, men betaling for parkering. – På Wikipedia er der et link til en liste med en del af disse, og KDY-15 m² Juniorbåden står af ukendte årsager anført som konstrueret (Ejdem – Pojkbåt) i 1939. – Som det fremgår af tegningerne under NYHEDEN 16.12.2016 er konstruktionstegningerne anført med tegning ”No. 227” dateret sept. 1926. – Tegningerne blev gennem årene flere gange revideret i takt med, at der er sket ændringer, men ”tegningsnummeret” er altid det samme, hvilket tydeligt viser, at Erik Salander har haft en extrem systematik i nummereringen af tegningerne – også ved revideringerne !


*** 17.12.2016 – DID YOU RECEIVE AN E-MAIL FROM THE DROPBOX TEAM ?
Today I found a scaring mail from the Dropbox team, and you have probably found the same in your mailbox. If the public links will be transferred to private links, you will in the future find above screen message when you click the links on our site or in our many files informing about the project. As there are today thousands of public links in thousands of files it will not be realistic to change all links within the nextcoming years. In the above mentioned mail this new “feature” is specified as an “improvement”, but it is clear, that “the Dropbox team” have no feeling of how Dropbox is used by its users, and especially the consequenses of this of descision. – It will become a disaster, and we hope that you will send your protest via Forum or send an e-mail, and that this will enable us to change the descision. – If you receive a response from Dropbox please send us info, which will be kept confidential …



*** 16.12.2016 – BYGGETEGNINGER ER BLEVET DONERET ...
Vi har fået et helt sæt byggetegninger doneret, og de er nu tilgængelige via links nedenfor. – Tegningernes mål fremgår af filteksterne.

Please find the copies of the drawings for the Danish ”Junior-boat” here:
J-Drawing Keel 386x153 mm
J-Drawing Planking 638x745 mm
J-Drawing Building 706x405 mm
J-Drawing Rig 393x500 mm
– please download immediately, if you want to keep the copies for yourself, and the size of the original copies of the drawings you find in the file-text.
 
 
 


*** 07.12.2016 – EN OLYMPISK SEJLER-LEGENDE HAR FORLADT OS ...
Den mest kendte danske sejlsportsmand gennem tiderne Paul Elvstrøm er stille sovet ind i sit hjem på Sigridsvej 22 i Hellerup, hvor han blev født, og hvor han boede hele sit liv. – I HELLERUP SEJLKLUB's første nummer af JUNIOR JOLLEN i september 1940  er Paul Elvstrøm optaget som nyt medlem i klubben, og Paul fik sin grundlæggende sejleruddannelse i klubbens KDY-15 m² Juniorbåde. – Efter at førerprøven blev bestået i 1943 , blev Paul 1. bådsmand på J-7. – Se det skønne filmklip fra 1944, hvor Elvstrøm kort før slutningen står ved masten [9:05].
 
 
*** 20.11.2016 – FREDERICIA BOAT SHOW 2017 ...
Fredericia Boatshow finder sted den 24. februar til 26. februar og 2.-5. marts 2017. – Se åbningstiderne her. – Du får rabat ved at købe din billet på billetexpressen, hvor en endagsbillet koster kr. 100,- og en partout-billet, der er gyldig alle 7 udstillingsdage koster kr. 160,-. – Dermed er du også med i lodtrækningen om en Quicksilver 455 Cabin med trailer til en værdi af kr. 125.000,-.

*** 16.11.2016 – INFO OM DELTAGERE I MESTERSKABERNE MANGLER ...
… og vi søger derfor om hjælp til at få indsamlet deltagerlister, resultatlister og avisartikler fra mesterskaberne. – Du kan her finde oplysninger om Danmarksmesterskaberne, og vi ser frem til din tilbagemelding, hvis du ligger inde med yderligere oplysninger, som endnu ikke fremgår af registeret. – Under hvert DM/KM er der i de fleste tilfælde et link til artiklerne fra det pågældende års mesterskab. – Skulle du ønske at komme i kontakt med dine ”gamle” sejlerkammerater, skal vi gerne assistere, såfremt vi har deres nuværende kontaktoplysninger.

*** 10.10.2016 – MUSEET HAR NU ÅBENT HELE ÅRET ...
Vær opmærksom på, at Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg nu har åbent hele året, omend det ikke er hver dag. – I efterårsferien (uge 42/2016) er entréen reduceret, så du kan tage hele familien med på det spændende museum til en overkommelig pris … – Udover at opleve de mange interessante effekter og det arbejdende værksted kan de mindste bygge deres egen træbåd på kajen foran museet, og for større børn er der mulighed for at prøve sejlsimulatoren – læs mere i magasinet mitsvendborg.dk – oktober 2016
Et medlemskab af museets støtteforening giver dig adgang hele året, og det årlige kontingent er kr. 250,-. – Send en mail med dit navn og kontaktdata til ulla-britt@bentlyman.dk.


*** 07.10.2016 – EFTERLYSNING AF JUNIOR-JOLLEN …
Mange har meldt positivt tilbage på muligheden for at tilgå HELLERUP SEJLKLUB's Junior-blade JUNIOR JOLLEN, som siden foråret 2014 har været tilgængelige. – Desværre er samlingen ikke komplet, så vi håber, at du vil udlåne et eller flere af disse numre et par dage – du skal nok få materialet tilbage igen:
1964: December + 1966: April + Maj + November + 1968: Maj + 1970: November
1972: Januar + 1978: Marts + 1979: November + December
1981: Februar + Marts + Maj + Juli + September
1982: Januar + April + Juni + August + Oktober + December
1983: Januar + Maj + December + 1985: Maj + Oktober + 1995: Januar + Februar
 
Kontakt os på juniorbaads.registeret(at)gmail.com.
 
 

 


*** 25.09.2016 – ENDELIG FLERE OPLYSNINGER FRA FLENSBORG …
Først for nylig lykkedes det på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvigs web site at finde spor om Flensborgs danske Juniorsejlklub, og det kunne nu se ud til, at det måske vil være muligt at komme tættere på oplysninger om etableringen af klubben samt bådenes relation til denne. En henvendelse til Centralbiblioteket blev særdeles hurtigt besvaret positivt, og vi fik tilsendt al materialet som en scannet fil, hvilket vi er meget taknemmelige over. Desværre har materialet lidt af en vandskade, men der er dog dokumenter, der beskriver en del om starten på klubben, og det er klubbens formand Frederik Dinsen Hansen (lærer på Duborg-Skolen 1933-1939), der har testamenteret materialet (og i øvrigt også sit privatarkiv) til Centralbiblioteket. – Arkivchefen var også så venlig at informere om, at det nu er muligt at søge on-line på artikler i Flensborg Avis. – Det kræver, at man opretter en personlig profil, men det er efterfølgende (også som ”ikke-abonnent”) gratis at søge i alle aviser. – Via dette link vil du fremover kunne finde frem til alle de oplysninger om Flensborg-bådene, som vi har kunnet finde. – Kan du bidrage med yderligere oplysninger, er vi naturligvis meget interesseret, og du bedes venligst kontakte os på juniorbaads.registeret(at)gmail.com.

*** 15.09.2016 – NY MULIGHED FOR AT FINDE ”NYT” OM JUNIORBÅDENE …
Den nye søgetjeneste MEDIESTREAM giver nu mulighed for at søge efter artikler i størstedelen af Danmarks aviser. Det er dog således, at det kun er aviser, der er ældre end 99 år, som kan læses på sin egen PC, men på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Århus og på Det Danske Filminstitut kan man søge og læse i alle aviser – også de nyeste. – Medbring et USB-stik og gem dine skærmprint, så du kan arbejde videre med teksten, når du kommer hjem. – Desværre er Flensborg Avis endnu ikke en del af MEDIESTREAM, så nu må vi finde en anden mulighed for at få tilgang til aviserne.

*** 12.08.2016 – NYT OM ”FLENSBORG-BÅDENE” …
Efter lang tids søgen lykkedes det i dag at finde et enkelt spor, der bekræfter donationen af ”Flensborg-bådene” fra de danske rederier, og det er overraskende, at der her er nævnt 4 og ikke 3 som tidligere beskrevet. – Oplysningen i denne notits fra 24. juli 1938 om, at skibsreder Hugo Marx-Nielsen (tidligere formand for HS) forblev den formelle ejer af bådene, kan være forklaringen på, hvorfor bådene kom til HELLERUP SEJLKLUB under 2. Verdenskrig. – Vi håber, at denne notits vil kunne skaffe flere oplysninger frem, så hele historien om bådene kommer frem i lyset. – Læs også NYHEDEN 19.05.2014 og NYHEDEN 28.11.2013.

*** 04.08.2016 – NYE OPLYSNINGER OM MAHOGNI-JUNIORBAADENE …
Svend Peter Bang Hansens søn har forsynet os med kopier af de artikler, som boet havde efterladt, men desværre kan de ikke alle verificeres. – Vi har lavet denne publikation om artiklerne om opstarten af eksporten af de danske sejlbåde, og vi håber, at du kan få fornøjelse af disse, og at du eventuelt også kan bidrage med oplysninger om de artikler, som vi ikke kender oprindelsen af. – Kan du bidrage med oplysninger, ser vi også frem til din tilbagemelding til: juniorbaads.registeret(at)gmail.com. – Læs også NYHEDEN 17.10.2015.


*** 27.07.2016 – GREAT INTEREST FOR THE KDY-JUNIORBOAT …
Several participants of the ORC WORLDS COPENHAGEN 2016 showed an interest in our beloved KDY-Juniorboat, and some of the Canadian team members of ”Vigna” (A-003) showed a significant interest and will hopefully help us in reaching the current owners of the mahogany Juniorboats in Canada … – J-242 is today based in Skovshoved and is a famous example of this boat tyype, as it in 1961 was donated to Hellerup Sejlklub, based on the Olympic Silver Medal won by the Flying Dutchman team Hans Fogh and Ole Gunnar Petersen in the Napoli Bay in 1960. – The boat was built by Aage Walsted and the name became ”Napoli” and was a training boat for about 10 years in Hellerup. – In the search of the american and canadian mahogany Juniorboats we publish the articles from the 50-ties and you can as well read most of these in English. – The mahogany Juniorboats were promoted at exhibitions in both Toronto and San Fransisco, and there were great interest for the Danish quality boats. – Please inform if you have knowledge of the boats, and you can find information in our advertisment.


*** 26.07.2016 – GRINDEKLUBBEN BRINGER EN OPFORDRING ...
til klubbens medlemmer om at bidrage med oplysninger. – Vi takker for opbakningen og håber, at mange af klubbens medlemmer får lyst til at bidrage til projektet. – Du kan inden længe læse maj-nummeret af Grinde Nyt her.


*** 25.07.2016 – DET ER I DAG 125 ÅR SIDEN …
at Dansk Forening for Lystsejlads fik kongelig bevilling til at ”føre Navnet Kongelig Dansk Yachtklub”. Bevillingen blev givet af Hans Majestæt Kong Christian den Niende i forbindelse med foreningens 25-års-jubilæum i 1891.


*** 15.07.2016 – ORC WORLDS COPENHAGEN STARTS UP …
This great sailing event – the greatest ever in Denmark – with more than 130 boats will begin with registration and measurement, and Sunday July 17th is planned for practice race. – Monday July 18th the races will start up, and we hope that the weather will be supportive with sufficient wind, so the races will be executed as planned. – We will support the event as volunteers, and we are looking forward to meet sailors from most of Europe. – Follow the event by clicking on this link.


*** 14.07.2016 – 2 SKÆBNESVANGRE FORLIS I SAMME WEEK-END ...
I en week-end i september 1970 forliste 2 KDY-15 m² Juniorbåde i farvandet omkring Ærø, og 5 unge sejlere mistede livet. – Du kan inden længe læse bladet og dermed også artiklen i juli-udgaven af klubbladet "BALLONEN". – Her finder du avisartiklerne, hvor de tragiske skæbner er beskrevet.

Vi håber fortsat, at der kommer oplysninger om og fotos af Ærø-bådene, og har du sejlet i klubbens Juniorbåd, er vi også interesseret i at du kontakter os. – Klubbåden J-186 har været en del af Danmarks Museum for Lystsejlads' samling siden museets åbning i 1996.
*** 11.07.2016 – EN DRØM GIK I OPFYLDELSE

Det var jo håbet (se nyheden 09.01.2014), at J-292 ”Torquay” og J-321 ”Bachelorlill” blev klar og deltog i årets klassemesterskab for KDY-15 m² Juniorbåde, men desværre lykkedes det ikke. – Ole B. Schmidt, der i forbindelse med KDY's 100-års-jubilæum vandt Øresundsugen for klubejede KDY-15 m² Juniorbåde i J-292, har dog siden foråret 2014 drømt om at deltage i år, og denne drøm gik i opfyldelse, idet han fik muligheden for at sejle J-341 ”Ole” – opkaldt efter vor store Dragesejler Ole Berntsen.



*** 09.07.2016 –PRÆMIEOVERRÆKKELSEN …
I aften er der festmiddag i Nordbjærgs store hal på havnen, og næsten alle deltager og overværer præmieoverrækkelsen. – KDY's formand Lars Ive overrækker præmierne til podieplaceringerne:
1. J-418 – Torben Pedersen og Lotte Andersson
2. J-413 – Dietmar Gottke og Jan Henrik Gottke
3. J-436 – Lars V. Mathiasen og Jens-Ole Mathiasen




Opdateret 11.07.2016: Baadmagasinet beretter om begivenheden. – Tidligere KDY-Juniorer var mødt op på havnen, og så fik nostalgien frit løb … 








Opdateret 11.07.2016: Artikel i MIN BAAD.








Senest opdateret 12.07.2016: Nyheden om J-418's sejr er nået til Horsens Sejlklub … 





*** 09.07.2016 – KLASSEMESTERSKABETS SIDSTE DAG …

Trods gårsdagens gunstige vejrudsigt stod vi i dag op i regnvejr, så det ser ud til at blive en våd dag på vandet. Det klarede dog hurtigt op, og 1. startskud gik som planlagt kl. 10:00, og vinden var 3 m/sek. og øgedes til 6 m/sek. før 3. og sidste sejlads. – Banen blev derfor forlænget, så sejlerne fik større mulighed for at få konkurrence. – Solen havde nu gennembrudt de sorte skyer, og det blev alt i alt en skøn dag. – Der havde været et par påsejlinger af mærkerne, men de ”skyldige” havde taget deres straf (360°–vending), så resultatet blev en ”ren dag”, hvor alle var i havn før kl. 14.00. – De både, der skulle på trailer, kom hurtigt op af vandet, så alle blev klar til at komme hjem …
 

*** 08.07.2016 – 2. DAG AF KLASSEMESTERSKABET …
blev præget af et omskifteligt vejr, og mange dramatiske hændelser på kapsejladsbanen. – Vejrprofeterne tog heldigvis fejl (igen !), og det varslede uvejr kom først til Øresund senere på aftenen. Der var dog sorte skyer på himlen, men dagens 1. sejlads blev som planlagt skudt i gang kl. 10:00. – 3. sejlads blev skudt af, da vinden skiftede retning og efterfølgende pludselig lagde sig helt efter første opkryds. – Efter godt en times venten friskede vinden pludselig op igen, og næste sejlads kunne skydes i gang, og det blev til 4 sejladser i dag. – Der var flere tyvstarter og påsejlinger af mærkerne, og også dommerbåden fik Juniorbådsejlernes ”kærlighed at føle”, da den blev påsejlet – formentlig på grund af strøm og vindforhold. – Det blev derfor til diskvalifikation af et par både, og J-418 fra Horsens fører indtil videre klassemesterskabet. – I morgen er det sidste dag, og vejrprofeterne har varslet ”tørvejr”, så nu håber vi, at de for en gangs skyld får ret …


*** 07.07.2016 – KLASSEMESTERSKABET 2016 …

blev i dag skudt i gang ud for Skovshoved Havn med deltagelse af det største antal KDY-15 m² Juniorbåde i 10 år. – Vejret var tørt, solrigt og med en del vind, så banelederen udskød starten til kl. 14.00, hvor vindstyrken blev vurderet til at være acceptabel. – Der var planlagt 2 sejladser, men på grund af det ideelle ”sejlervejr” blev en 3. sejlads gennemført. – Morgendagen ser ifølge vejrudsigten mere våd ud, men man har da heldigvis lov til at håbe, at regnen går udenom Øresund … (Ovennævnte fotos er fra topmærkebåden).

*** 06.07.2016 – ET UVENTET OPKALD HER TIL AFTEN ...

Vi modtog her til aften et uventet opkald fra Svend Peter Bang Hansens søn, der havde fundet vor efterlysning her på siden. – Sønnen søger efter oplysninger om hans far og hans værft i Middelfart (se nyheden 17.10.2015), og vi har aftalt at samarbejde om dette. – Vi modtager inden længe scannede artikler fra de lokale aviser, der i marts 1956 berettede om den usædvanlige ordre på KDY-15 m² Juniorbådene af mahogni, der skulle eksporteres til San Fransisco i USA. – Mere følger, når vi ved mere …
 

*** 05.07.2016 – VELKOMST I SKOVSHOVED HAVN …
KDY's formand Lars Ive bød her til aften – i tørvejr – velkommen til alle de Juniorbåds- og Folkebådssejlere, der var ankommet til Skovshoved Havn for at deltage i mesterskaberne. – Mange både blev i eftermiddag sat i vandet i noget, der på det nærmeste mindede om skybrud, og i morgen starter Folkebådene sejladserne om Danmarksmesterskabet. – Her ankommer den ældste deltagende KDY-15 m² Juniorbåd J-33 – ”WINDSPIEL”, som er en af de 3 tyske både, der er tilmeldt … – J-33 blev i klassens storhedstid regnet for en af Øresunds hurtigste KDY-15 m² Juniorbåde og i de 20 år, som båden tilbragte i HELLERUP SEJLKLUB var bl.a. alletiders mest kendte sejlsportsmand Paul Elvstrøm fører af båden.



*** 04.07.2016 – KDY HAR PYNTET OP TIL 150-ÅRS-JUBILÆET …
I forbindelse med sommerens mange jubilæumsaktiviteter i Skovshoved Havn, vil nogle af aktiviteterne foregå i Nordbjærgs store hal i den sydlige ende af havnen. – Hallen blev i dag pyntet op med bl.a. signalflag og 4 gamle stel bomuldsejl (fra tidligere ”kendte” KDY-15 m² Juniorbåde) og i 4 forskellige farver: hvid (J-175), gul (J-196), rød (J-144) og blå (J-141), som var "på mode” før i tiden. – Måske kan dette inspirere alverdens sejlere til igen at få sat lidt mere ”kolorit på sejlsporten” … 


Opdateret 11.07.2016: Festaftenen for deltagerne i Quantum Danmark Rundt Singlehand fandt sted i Nordbjærgs store hal.

*** 01.07.2016 – ”MR. JUNIORBÅD”: FINN'S MANGE JUNIORBÅDE ...
Mange har hørt eller læst om Finn og de mere end 20 KDY-15 m² Juniorbåde, som han gennem årene har opkøbt, og de blev i de fleste tilfælde renoveret, så de kom videre til nye ejere og dermed på vandet igen. – Købesummen var en symbolsk dansk en-krone eller en flaske Gammel Dansk for – som han betoner – man skal jo altid betale for den vare, som man køber. – Læs artiklen i Bådmagasinet 1997 om nogle af Finn’s Juniorbåde. – J-Klubben ønskede i forbindelse med KDY-15 m² Juniorbådens 75-års jubilæum i 2003 at hædre Finn for hans store indsats for at sikre bådtypens fortsatte eksistens, og Finn blev derfor på årets generalforsamling udnævnt til æresmedlem af J-Klubben. – Finn forventer at være i Skovshoved en dag eller to under årets Klassemesterskab i næste uge, så du kan muligvis møde ham der … 

*** 17.06.2016 – BLIV FRIVILLIG TIL KDY's 150-ÅRS-JUBILÆUM !
Den 5. - 9. Juli er det de kære gamle træbåde der er midtpunkt. De bli'r godt nok lavet i glasfiber nu, men traditionerne og ånden hænger ved. – Vi skal ha' 2 baner, og det kræver mange hjælpere. Vi håber, at også de, der som ung lærte at sejle i Juniorbåde, i år vil være de hjælpsomme ældre – og samtidig kan de jo genopleve de gode gamle tider. – Det foregår i Skovshoved. Vær med til at gøre alt for at deres Danmarksmesterskab bliver et super godt og hyggeligt stævne til vands og i teltet. – Vil du hjælpe på vandet eller på land – der er plads til alle – skriv hvilke dage du kan være med – og om det er på land, Folkebåds- eller Juniorbådsbanen du helst vil ta' en tørn. – Vi ser frem til at høre fra dig snarest. Mail til: kisser.schnakenburg@gmail.com

Gode sejlerhilsner

Kisser/Kapsejladsudvalget/KDY



*** 16.06.2016 – RUNA BLEV I DAG SØSAT I SKOVSHOVED …
7mR RUNA, der blev bygget og søsat i Skovshoved i 1910, er i dag "flagskibet" i Danmarks Museum for Lystsejlads' samling af klassiske træbåde, og hun blev i eftermiddag søsat i Skovshoved Havn, hvor hun fremover vil have fast kajplads. – I løbet af vinteren har medlemmer af RUNA's venner deltaget i en gennemgribende renovering, så båden nu fremstår rigtig flot. – Omkring 100 interesserede var mødt op på havnen, hvor Peter ”SIF” Nielsen holdt en kort tale, før RUNA blev sænket ned i det våde element.

*** 03.06.2016 – GRATIS GPS-APP TIL ”TRACKING” AF DIN BÅD …
Denne relativt nye app til mobiltelefonen kan gratis downloades fra denne web site: http://raceqs.com/. Med den har du og dine sejlervenner mulighed for (via ”Live Broadcast”) at se din og andre sejleres positioner i farvandet, som I sejler i, og dine venner og familie, der ikke er med, kan følge jer overalt i verden. Du skal blot forsyne dem med et link til din båd, og linket kan du også lægge op på din web site. – App'ens hovedsigte er, at man kan følge, gemme og gense kapsejladser: http://raceqs.com/pro-regatta-broadcast/, under forudsætning af, at alle deltagende både er med på idéen. – Der er dog endnu nogle ”børnesygdomme”, så 2 både med samme navn kan ikke deltage i samme kapsejlads, medmindre man modererer på mindst et af navnene. – Vi opfordrer arrangørerne af årets klassemesterskab og deltagerne til at forsøge sig med denne nye mulighed for dermed at få skabt mere interesse om bådklassen og sejlsporten generelt. Dermed kan interesserede, som ikke overværer sejladserne se eller gense sejladserne hjemme i stuen. – Vort forslag til arrangørerne er, at de deltagende både i stedet for bådnavnene benævnes med ”J-nr.” så ex. ”Getting Straight” kaldes ”J-397” og ”Windspiel” kaldes ”J-33”, så der er et godt overblik under sejladserne …



*** 31.05.2016 – ORIENTERING OM KLASSEMESTERSKABET 2016 …
Efter anmodning fra J-Klubben har vi i dag udsendt J-Klubbens invitationsbrev til alle de af os kendte nuværende danske ejere af KDY-15 m² Juniorbåde og til andre, der har vist interesse for mesterskabet. Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at deltage som mandskab på en af bådene, kan du rette henvendelse til formanden for J-Klubben. – Vi glæder os til at møde dig og dine tidligere og nuværende sejlerkammerater til mesterskabet i Skovshoved.



*** 20.05.2016 – KLASSEMESTERSKABET 2016 …
Der er nu kun 6 uger til årets store begivenhed for KDY-15 m² Juniorbådssejlere, og det er ved at være sidste chance for at melde sig til på KDY's web-site, hvor du også finder notice of race (kapsejladsreglerne). Der er i skrivende stund 11 tilmeldte både (8 danske og 3 tyske), men vi ser fortsat frem til også at modtage din tilmelding …

*** 01.05.2016 – EN STORSLÅET INDVIELSE AF DET ”NYE” MUSEUM ...
Vejret var varmt og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da det nye flotte Danmarks Museum for Lystsejlads blev indviet på Frederiksø i Svendborg. – Efter museumsleder Martin Stockholms velkomst og fondens og støtteforeningens formand Dan Ibsens introduktionstale blev museet officielt indviet af Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann. – Museets facade mod byen har fået ophængt det, der formentlig er verdens største halvmodel (af en Drage), og den vil helt sikkert virke tiltrækkende på de fleste sejlere – hvis den kom med i Guiness World Records kunne museet blive kendt i sejlerkredse verden over …

Det blev også til et møde med flere af de nuværende og især tidligere Juniorbådsejlere, som deltager i projektet, og der blev også skabt kontakt til nye interesserede, der er på udkig efter en KDY-15 m² Juniorbåd, så forhåbentlig får vi et par både mere med til Klassemesterskaberne fra 6. - 9. juli i år ud for Skovshoved.

Vi var flere, der havde håbet, at J-99 nu endelig var kommet med ”ind i varmen”, men vi måtte desværre konstatere, at båden fortsat henstår i ”skammekrogen” (i dag også kaldet Jacobsens Plads i Troense). – Det var befriende at høre fra flere af de mange hundrede besøgende, at de også undrede sig meget over, at der ikke var blevet plads til en eneste af museets 3 KDY-15 m² Juniorbåde. Som det er de fleste bekendt, er KDY-15 m² Juniorbåden den kølbåd, som flest danske juniorsejlere har lært at sejle siden 1. maj 1928, hvor de første 4 både blev starten på KDY's nye Juniorafdeling. – Derfor er vi sikre på, at med et eksemplar i udstillingen og en, der er sejlende, ville dette være med til at skabe en øget opmærksomhed om museet, og dermed ville det også være med til at trække flere besøgende til. Glem ikke at en stor del af de store danske sejlere startede i en KDY-15 m² Juniorbåd, og endog verdens gennem tiderne største sejler Paul Elvstrøm begyndte sin juniortid i Hellerup Sejlklub i bådtypen og var også bådsmand på J-7. – Se det skønne filmklip fra 1944, hvor Elvstrøm kort før slutningen står ved masten [9:05].

Vi følger hver dag spændt vejrudsigten og håber, at der inden så længe blæser mildere vinde over Frederiksø, så udstillingen snart får et eller flere af klenodierne inkluderet …


*** 24.04.2016 – DANMARKS MUSEUM FOR LYSTSEJLADS ÅBNER 1. MAJ …
Den 1. maj 2016 er en stor dag for dansk sejlsport. Her åbner det nye Museum for Lystsejlads, som er flyttet fra Valdemars Slot og ind på Frederiksøen, centralt i Svendborg, lige ved siden af den populære lystbådehavn og bymidten. – Museet åbner i en ny flot udstillingshal, og selve åbningen på dagen er kl. 14.00, hvor der vil være adgang for publikum for første gang. – Kilde: Bådmagasinet 24. april 2016.


*** 21.04.2016 – ET AF SEJLSPORTENS KORYFÆER ER GÅET BORT …
Viggo Jacobsen, som blev mest kendt for udbredelsen af Optimistjollen både i Danmark og på verdensplan, døde 102 år gammel mandag den 18. april i sit barndomshjem i Århus. – Læs her Aarhus Sejlklubs nekrolog.

Mr. Optimist” – som Viggo Jacobsen blev kaldt – blev ved grundlæggelsen af The International Optimist Association valgt som præsident og stod i spidsen i 15 år. – Du kan læse historien i Dansk Sejlunions Jubilæumsbog og i Viggo Jacobsen & the Optimist Dinghy – 1947 – 2007.

I ungdomsårene i 30-erne var Viggo Jacobsen medstifter af Aarhus Juniorsejlklub, som i 1931 fik leveret 5 nybyggede KDY-15 m² Juniorbåde (J-12 – J-16). – Som Viggo har fortalt, fik han i vinteren 1940/1941 bygget sin egen KDY-15 m² Juniorbåd J-43 ”Pep” til sig selv, men efter nogle få år overlod han båden til klubben, så den kunne indgå på lige fod med klubbens andre både. – Hvis du har oplysninger, som ikke fremgår af Sejlklubbernes Juniorbåde eller af registret, håber vi, at du snarest vil fremsende disse.


*** 19.04.2016 – SSS-JUBILÆUMSRECEPTION – 1. MAJ 2016 …

Danmarks ældste sejlklub fylder 150 år, og søndag den 1. maj skal jubilæumsstanderen op. Klubben inviterer kl. 10:00 sponsorer, venner og kolleger til kaffe, rundstykker og en lille skarp til at starte sæsonen på. – Kl. 11:00 vil formanden åbne sæsonen, og efterfølgende vil der være bådedåb af klubbens nye RIB-båd og de 2 nye Zoom8-joller. – Se invitationen her.

*** 08.03.2016 – EFTERLYSNING I ”SEJLER – 2016.1”
Dansk Sejlunions nye nummer af bladet "SEJLER", der i disse dage distribueres til omkring 55.000 sejlere, bringer information om projektet samt en efterlysning af oplysninger om Juniorbådene.


Alle sejlere opfordres ligeledes til at indsende oplysninger om Juniorbådene – herunder også de mange klubbåde – og skulle du få lyst til at overtage en KDY-15 m² Juniorbåd for ”små penge”, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne. Dermed kan du desuden få en enestående oplevelse ved at deltage i KDY's 150-års-jubilæum til sommer, hvor Klassemesterskabet for bådtypen afvikles 6.-9. juli udfor Skovshoved.




*** 29.02.2016 – JUNIORBÅDENE I HOLBÆK …
I februar-nummeret af Holbæk Sejlklub's blad "SKUMSPRØJT" bringes en artikel (side 15-18) om mange af de KDY-15 m² Juniorbåde, der igennem tiden har været hjemmehørende i Holbæk. Hvis du kan bidrage med flere oplysninger om disse eller andre både, ser vi frem til din mail eller et ring. – Det er i øvrigt både bemærkelsesværdigt og imponerende, at klubben har ressourcer og kan skaffe sponsorer, så bladet kan udgives hver eneste måned (bortset fra august) – det er rigtig flot !


*** 13.02.2016 – 18000 SØMIL MIDT I VERDEN ...
er en spændende beretning, som du måske allerede har læst. Forfatteren og eventyreren Jan Eske Bertelsen begyndte sin sejlerkarriere i en Juniorbåd, og vi søger p.t. efter oplysninger om bådens nummer og dens historie. Kan du bidrage, anmoder vi dig om at ringe eller sende en mail. – Jan byttede Juniorbåden til det skrog, som han i 1972-1974 totalrenoverede og lavede til det gode skib ”FRØJ”, som han og familien i årene derefter sejlede jorden rundt i. – Læs mere her på Facebook. – Jan's søn, der blev født på Tahiti under jordomsejlingen, planlægger at gense fødeøen til sommer ombord på "TARANGA".


*** 03.02.2016 – STØT INDSAMLINGEN ELLER BLIV MEDLEM ...
Danmarks Museum for Lystsejlads har brug for din hjælp, og der er nu startet en crowdfunding (klik på linket), for at muliggøre den forestående flytning til Frederiksø i Svendborg (se nyheden 04.07.2015). – Du kan også støtte ved at melde dig ind i museets støtteforening, og det årlige kontingent er kr. 250,-. – Send en mail med dit navn og kontaktdata til ulla-britt@bentlyman.dk.


*** 11.01.2016 – NU: FULDTIDSANSAT LEDER AF MUSEET …
Danmarks Museum for Lystsejlads får fra 1. februar 2016 Martin Stockholm som en fuldtidsansat leder. – Dagens nyhed er forhåbentlig en tilkendegivelse af, at såvel Svendborg Kommune som museet ønsker at forene kræfterne i at få videreført det store arbejde, der indtil nu er gjort. Museet flytter i løbet af de næste måneder fra Valdemars Slot på Tåsinge til Frederiksø i Svendborg (læs nyheden 04.07.2015 og læs her alle artiklerne), hvor dørene slås op den 1. maj. – Museet blev indviet af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik den 2. juni 1996, og 2016 bliver således den 21. sæson.

*** 01.01.2016 – GODT NYTÅR !

Vi ønsker alle et Godt Nytår og takker for supporten i 2015. – Vi ønsker også Danmarks 2 ældste sejlklubber Svendborg Sunds Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub tillykke med de 150 år i år. Da 2016 ligeledes er et olympisk år tegner det til at blive det største danske sejlsportsår i mands minde. – Mon det bliver et Danmarksmesterskab, som vi skal se ud for Skovshoved Havn 5. til 9. juli 2016 ? Med din tilmelding/deltagelse kan du være med til at få drømmen til at gå i opfyldelse ! – Følg med herVi ser også frem til at Danmarks Museum for Lystsejlads flytter til Frederiksø – centralt beliggende i Svendborg.

*** 21.10.2015 – BALLONEN SLÅR ET SLAG FOR JUNIORBÅDENE ...
I forbindelse med eftersøgningen af tidligere Juniorbådsejere på Ærø, anbefalede flere en kontakt til Marstal Søfartsmuseum. Dette resulterede i rigtig mange og gode kontakter, og samtidig førte det til, at Marstal Sejlklub viste interesse for at få en artikel med i oktober-udgaven af klubbladet "BALLONEN".

Vi håber, at der kommer rigtig mange oplysninger om og fotos af Ærø-bådene, og har du sejlet i klubbens Juniorbåd er vi også interesseret i at du kontakter os. – Klubbåden J-186 har været en del af Danmarks Museum for Lystsejlads' samling siden museets åbning i 1996.

*** 17.10.2015 – HAR DU OPLYSNINGER OM MAHOGNI-JUNIORBÅDENE ?
En canadisk sejler meddelte sidste år, at han var ejer af en KDY-15 m² Juniorbåd bygget i mahogni, og da han samtidig oplyste, at der i båden var en plakette, hvorpå der stod, at båden var bygget på Svend Peter Bang Hansens værft i Middelfart, var det en gåde, hvilken båd, det drejede sig om. – Efter at vi for et par måneder siden modtog beretningen om, at der ca. år 1955 blev bygget 10 mahogni-Juniorbåde på netop dette værft , var der pludselig et link til den uidentificerede canadiske båd, og vi har siden forsøgt at finde oplysninger om og fotos af disse specielle både, da de kom til verden i Middelfart. Vi forsøger nu at komme ud til en bredere kreds, og i dag bringes denne efterlysning på Bagsiden af Fyns Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Du kan læse hele efterlysningen på denne poster. – Læs også NYHEDEN 14.09.2015.


*** 16.10.2015 – ÅBNER MUSEET PÅ FREDERIKSØEN NÆSTE ÅR ?
Har Danmarks Museum for Lystsejlads haft sin sidste åbningsdag på Valdemars Slot ? – Flytningen til Frederiksø i Svendborg er betinget af, at der kan opnås støtte på op mod 1 mio. kr. – Læs også NYHEDEN 04.07.2015 og læs her alle artiklerne med omtale af den planlagte flytning.



*** 08.10.2015 – SÆSON 2015 ER TIL ENDE – SKAL VI TIL DM I 2016 ?
Sæsonens sidste stævne er afviklet – læs mere her. Det er nu tid til at gøre såvel båd, grej som dig selv klar til næste sæson, hvor to 150-års-jubilæer står for døren. Det bliver spændende at se, om det lykkes at få samlet tilstrækkeligt mange både, så det første Danmarksmesterskab i 10 år kan afvikles. – Læs: Bådmagasinet 28. juni 2014. – Vi afventer fortsat den officielle udmelding på listen over KDY's planlagte jubilæumsaktiviter.



Senest opdateret 21.10.2015: DM for Folkebåde og KDY-15 m² Juniorbåde annonceres nu på KDY's site.


*** 14.09.2015 – BÅDE UNDER FREMMEDE HIMMELSTRØG ...
Det er velkendt, at et stort antal KDY-15 m² Juniorbåde har fundet en ny ejer i Tyskland, og enkelte både sejler i Holland. Det er svært at få et overblik over, hvor mange det drejer sig om, da det er svært at få tilbagemeldinger fra de nuværende og tidligere ejere. – Vi har modtaget meldinger om, at andre både i dag sejler langt fra Danmark, hvor J-201 således er blevet lokaliseret til Blind Bay i det nordvestlige hjørne af USA (schroll ned), og vi forsøger nu at få ejeren til at berette om, hvorfor og hvordan båden havnede netop der. – J-147 blev i 1957 solgt til USA, og flere er formentlig fulgt efter …

Efter at 2 både, der minder mistænkeligt meget om KDY-15 m² Juniorbåde er dukket op i Canada, har det skabt en stor interesse for at finde ud af, om der også var en organiseret eksport af vor klassebåd til Nordamerika, som det skete med Drager, Folkebåde, Spidsgattere og andre klassebåde i 50-erne og årene derefter. – En del Folkebåde til eksport blev bygget i mahogni, og de opfyldte dermed ikke klassebestemmelserne. – Vi har for nylig modtaget en beretning fra en inkarneret Juniorbådsejler, der i Middelfart deltog i bygningen af 10 mahogni-Juniorbåde omkring 1955, og de skulle angiveligt være ordret til amerikanske kunder. Disse både opfyldte af samme årsag heller ikke klassebestemmelserne, men det har kunderne set stort på, da det primært var et spørgsmål om at få en kvalitetsbåd.

*** We are searching for boats in Overseas Waters, and if you know anything about one or more of these boats please read more here.



*** 04.09.2015 – UIDENTIFICEREDE & HERRELØSE BÅDE ...
Vi har modtaget mange oplysninger om uidentificerede og herreløse både, som en eller flere har mødt på vandet eller på land, og de er listet under nr. 640-699 i kolonnen længst til venstre. – Vi har tidligere modtaget dette foto af en båd, der er ombygget til en ”motor-Juniorbåd”, men ingen har kunnet identificere båden. Forleden kunne en sejler berette, at han havde mødt sin allerførste Juniorbåd (J-326) i Frederikssund i midten af 90-erne, og at han med 100% sikkerhed kunne identificere den, da den fortsat fremstod som ny. Han havde været den første ejer af båden, der blev bygget i Horsens, og for at minimere prisen var det blevet aftalt, at han selv skulle stå for alt malerarbejde. Bådebyggeren havde instrueret den nye og unge ejer i, hvordan han skulle imprægnere båden 7 gange inden lakeringen, så vedligeholdelsen blev minimal, og så båden ville kunne holde i mange år. Det ser ud til, at det er lykkedes, men hvor finder vi den nuværende og de tidligere ejere ?


Der er dukket uidentificerede både op, hvor de nuværende ejere er meget interesseret i at få hjælp til at få sat et J-nummer på båden, og de tidligere ejere efterlyses også. – Du finder dem under nr. 701-749 i venstre kolonne. – Kontakt os venligst, hvis du kan bidrage med oplysninger om en eller flere af bådene.
*** 05.08.2015 – IDÉEN TIL SKIBSRADIOEN ”SAILOR” OPSTOD I J-142 ...


De fleste Juniorbådssejlere har fået mange gode oplevelser og måske også en god idé i den lille og skønne båd, men enkelte har fået en virkelig god idé. Det var dog noget af en overraskelse at opdage, at Simon Petersen, som i 1949 via hans firma S.P. Radio A/S introducerede den i dag verdenskendte skibsradio "SAILOR", havde fået denne unikke idé i forbindelse med, at han fik bygget sin Juniorbåd J-142 ”RAN” i vinteren 1948/1949 (se målebrevet). – "J-142 ”KLAUS" kom i 1957 til Sundby Sejlforening, og vi forsøger p.t. at finde forklaringen på dette bemærkelsesværdige sammentræf. – Båden er endnu ikke lokaliseret, så du opfordres derfor til at bidrage, hvis du ved mere om båden eller andet, der kan være relevant for projektet. Vi efterlyser et eksemplar af en ”SAILOR C”. – Oplysninger om alle de andre både efterlyses også …

Senest opdateret 12.08.2015: Læs her SP-RADIO’s 50-års jubilæumsbrochure, der omtaler opfindelsen af den første batteridrevne radio.









*** 04.07.2015 – ER MUSEET PÅ VEJ TIL FREDERIKSØEN ?
Danmarks Museum for Lystsejlads beliggende på Valdemars Slot på Tåsinge bliver nu tilbudt en treårig aftale om at leje sig ind på Frederiksø – centralt beliggende i Svendborg. Skal det endelig lykkes at finde en fremtidig placering i den gamle søfartsby, og hvor samlingerne kommer til deres ret ? – Dermed bliver der forhåbentlig nu skabt mulighed for, at langt flere af museets effekter kommer frem i lyset, og dermed vil museet også få meget større opmærksomhed og mange flere besøgende. – De mange log- og tilsynsbøger og lign. bliver det forhåbentlig også muligt at få adgang til. – De mange sejlere, der hvert år søger til danske farvande, vil her få en ekstra grund til at lægge til kaj i Svendborg, og dermed får såvel byen som dens handlende også en fordel af dette nye og spændende kultursted. – Læs nyheden fra avisen her – Fotograf: John Fredy. – Se den lille introduktionsvideo om Svendborg Havn (2:13) , en serie luftfotos af havnen fra 2012 eller en serie fotos fra 1950-erne.
Danmarks Museum for Lystsejlads blev under stor festivitas indviet af museets protektor HKH Prins Henrik søndag den 2. juni 1996, hvor regentparret ankom til Lunkebugten ombord på kongeskibet Dannebrog. – Flytningen til Svendborg sker således 20 år efter, og det er vel værd at fejre, at der endelig er skabt mulighed for en videreudvikling af museet. – Læs mere om indvielsen her.
Opdateret 11.07.2015: Museet har takket ja til en forhandling om at flytte til Frederiksø.

Opdateret 18.08.2015: Skal hele Svendborg Havn være maritimt museum ? – Læs om de igangværende studier.



Opdateret 08.10.2015: Snart slut efter tyve år i Troense.

Opdateret 16.10.2015: Sejlermuseum på ny kurs: Også aktiviteter for børn. – Læs her alle artiklerne om den planlagte flytning.




Senest opdateret 11.01.2016: Museet er mit hjertebarn. – Museet får fra 1. februar 2016 Martin Stockholm som en fuldtidsansat leder. – Læs her alle artiklerne.



*** 28.06.2015 – ÅRETS KLASSEMESTRE I KDY-15 m² JUNIORBÅD ...
Årets klassemesterskab blev afviklet på Furesøen i weekenden, og det blev endda med et betydeligt bedre vejr, end vejrudsigten forudsagde. Det var et flot skue, selvom det var meget svært at komme på tæt hold af bådene under sejladserne. Af de 10 deltagende både var blot 3 en klassisk træbåd. – De 3 besætninger på podiet:

J-438 Jens Nørgaard, Arne Jensen og Alice Jespersen – KDY
J-437 Lars V. Mathiasen og Jens-Ole Mathiasen – Furesøen
J-418 Torben Pedersen og Lotte Andersson – Horsens


Senest opdateret 11.07.2015: Læs om Skandalen på Furesøen.



*** 21.06.2015 – KOMBINÉR DIN SOMMERFERIE MED DM TIL NÆSTE ÅR ...
Så nærmer vi os årets Klassemesterskab, der i næste week-end afholdes på Furesøen ved Holte. Det er således påkrævet, at man har en trailer eller kan låne en, og det afholder jo nok mange fra at deltage. – At det i år kaldes Klassemesterskab og ikke Danmarksmesterskab skyldes, at man ikke som i fordums tid forventer at nå op på de minimum 15 deltagende både, der kræves – se DM-Statutter-2009 pkt. 1.4.


Før i tiden var det et særsyn, at bådene blev transporteret over land, da alle deltagere jo altid i god tid forud var sejlet hjemmefra for at være klar til start. Flere sejlere havde arrangeret turen til DM sammen med andre fra klubben eller med sejlere, der kunne tilslutte sig undervejs. I flere tilfælde blev deltagelse i mesterskabet blot en af oplevelserne på en skøn sommerferie, hvor man i op til 2-3 uger sejlede, spiste og sov i bådene. – Du kan her læse Henriks beretning om turen fra Troense til DM ved Rosenvold/Vejle Fjord i 1982 og her finder du Jens' beretning om turen fra Bønnerup til DM ved Aabenraa i 1996. – Der planlægges i 2016 DM for KDY-15 m² Juniorbåde ud for Skovshoved i forbindelse med KDY's 150-års Jubilæum, så du får her mulighed for en unik oplevelse, og hvorfor ikke kombinere denne med din sommerferie ? – Du kan her se listen med topplaceringerne ved mesterskaberne fra 1964 og fremefter. – Hvis du kan bidrage med nogle af de manglende oplysninger, eller hvis du har kommentarer, ser vi frem til din henvendelse.


*** 15.06.2015 – KAN DU HJÆLPE MED NOGLE AF NAVNENE ?

En trofast supporter har sendt dette skønne foto af medlemmer af Kolding Sejlklub (KSK) på 2 af klubbens Juniorbåde i forbindelse med en efterårskapsejlads i 1953. – Dette foto er taget af en ukendt fotograf med cykelhandler Bjerregaards kamera. – Kan du sætte navn på en eller flere af de manglende personer, håber vi, at du sender os dine oplysninger. Skulle du have andre fotos fra denne eller andre begivenheder i KSK eller fra en anden sejlklub, er vi meget interesseret i at modtage scannede kopier af disse, så vi kan få identificeret personerne.


*** 10.06.2015 – J-148's SKIBSPAPIRER FUNDET I ARKIVET ...
Det er første gang, at det er lykkedes at finde (alle ?) skibspapirerne (inklusive den tilhørende Tilsynsbog) til en af Juniorbådene, og det er jo interessant, at de netop tilhører en af de både, der senest er renoveret og bragt tilbage i dens rette element. – Skulle du være i besiddelse af tilsvarende papirer og/eller en tilsynsbog, ser vi frem til din tilbagemelding.



*** 07.06.2015 – ER DETTE DANMARKS FØRSTE LYSTFARTØJSREGISTER ?
Efter at have fået adgang til KDY's arkiv, er der dukket flere spændende oplysninger frem fra gemmerne. Det primære mål har været at finde oplysninger om, hvordan KDY-15 m² Juniorbåden kom til Danmark, og at finde nogle af mysterierne bag klubbådene i KDY. Dette afventer en videre søgning, for det var kun en meget lille del af arkivet, som det i første omgang blev tid til at kigge nærmere på. – Et ”klenodie” dukkede dog op, da en lille uanseelig notesbog, som det er svært at sætte et årstal på, kom til syne. Der blev i første omgang gættet på ejermanden, men i bogen er der dog et par navne, som indikerer, at det har været brødrene Hugo Helms Hasselbalch (* 29.05.1888 † 14.11.1957) (web-stedet er p.t. blokeret med lock-in-krav, så se alternativt her) & Erik Helms Hasselbalch (* 30.01.1890 † 05.04.1925), der har haft en fælles interesse i at registrere alle tidens klassebåde, og dette har Hugo efter broderens død videreført i notesbogen. – Der er oplysninger om ejere af 6 & 10-Meter-både, Spidsgattere, Sydskandinaviske Klassebåde, Nordiske Krydsere, Drager, Måger og naturligvis også KDY-15 m² Juniorbåde. – Tidsmæssigt synes registreringen at være stoppet omkring år 1936, men det kan du jo selv danne dig en mening om. – Du kan se notesbogen her.


*** 31.05.2015 – HJÆLP MED INFO OM UIDENTIFICEREDE JUNIORBÅDE ...
Der er i projektforløbet fremkommet oplysninger om både, hvor den nuværende ejer ikke har kendskab til dens J-nummer, ligesom andre ”herreløse” både henstår på offentlige arealer, og J-numrene på disse er ligeledes ukendte. – Disse både vil sammen med nyfundne fremover blive listet med fiktive numre J-701-J-799, så du får mulighed for at se, om du kan bidrage med oplysninger om disse. Når vi ved fælles hjælp finder frem til de tidligere ejere, er der en stor mulighed for, at vi dermed kan finde ud af, hvilket J-nummer, som bådene har. Dermed får de nuværende ejere muligheden for at få målebrev/klassebevis på båden, og bådene vil være langt mere interessante for såvel de nuværende som de fremtidige ejere og ligeledes for os andre. – Når bådenes korrekte J-nummer findes, vil de indgå i registeret, og alle vil dermed kunne finde bådenes historie.


*** 28.05.2015 – EN ”KAPTAJN” GIK I DAG FRA BORDE ...

En kendt personlighed indenfor sejlsporten satte punktum for en lang karriere indenfor ”sejlerverdenen”, da hellerup båd-service i dag havde sin sidste åbningsdag. – Det er de færreste, der ikke kender eller har hørt om ”Luffe”, som Herluf Petersen er blevet kaldt siden han som junior startede i Hellerup Sejlklub i 1944. – Da man i 1948 forsøgte at få ”styr på” Juniorbådene, var ”Store P” (Hellerup Sejlklub's juniorleder Arne G. Pedersen) en af hovedkræfterne, og i majnummeret af Junior-Jollen i 1948 bringes en liste med numrene på alle de både, som Luffe havde sporet. – Da jeg i maj 2012 mødte Luffe her i butikken første gang, blev det til 2 timers snak, og jeg husker, at jeg var dybt forundret over den positive modtagelse og ikke mindst den fantastisk store interesse, som Luffe udviste. Jeg var jo fuldstændig uvidende om, at jeg her sad overfor en mand, der hele livet havde haft den samme store interesse for KDY-15 m² Juniorbådene, som nu også havde overmandet mig, og det er vel overflødigt at fortælle, at Luffe har været en meget stor bidragyder til dette projekt.


*** 11.05.2015 – ER J-7 DEN ÆLDSTE JUNIORBÅD, DER FORTSAT SEJLER ?
Efter at have erhvervet J-7 sidste år er ejeren tæt på afslutningen af en renovering, der bringer båden i tip-top stand igen. Ved udgangen af juni forventes ”Sottje” igen at være tilbage på Alster midt i Hamburg. – Ejeren efterlyser informationer om og fotos af båden, så hvis du kan bidrage, ser vi frem til din mail. – Det er lykkedes at spore nogle af de tidligere ejere eller deres familie, og alle har vist stor interesse for at bidrage med oplysninger og fotos.

Båden blev sammen med J-8 og J-9 i 1930 leveret til HELLERUP-SEJLKLUB, og de blev de første af i alt 39 Juniorbåde, hvori hundredvis af juniorer fik deres uddannelse, og hvori de bestod den praktiske del af førerprøven. For et stort antal juniorer var dette starten på et langt liv med sejlsport, og for nogle af de dygtigste blev det til en eller flere olympiske medaljer. – Se klubbens Juniorbåde og deres navne. – J-7 er formentlig den ældste stadig eksisterende og sejlende Juniorbåd, og J-8 er sporet til Djursland, hvor den står som vrag.

Se her en forsmag [9:05] på ”Hvordan Peter blev Junior-Sejler”, hvor Paul Elvstrøm i slutningen af klippet forsøger at få styr på riggen. Paul Elvstrøm var i 1944 bådsmand på J-7, så det antages derfor, at det er denne, der ses til sidst.
*** 04.05.2015 – HJÆLP OS MED AT SKRIVE HISTORIEN OM J-33 ...
J-33 må i dag betegnes som en af de mest historiske KDY-15 m² Juniorbåde, der fortsat er sejlende. Den kom i 1935 til verden i Nykøbing F. og tilbragte de første mange år i Hellerup, hvor et stort antal juniorer tilbragte mange skønne timer i den velsejlende båd. – En af klubbens allerbedste juniorsejlere Jens Carl Thomsen var i flere år bådsmand på båden, og i perioden, hvor halvdelen af Hellerup Sejlklub's både var ”udstationeret” til Roskilde Fjord, vandt vor 4-dobbelte Olympiske guldmedaljevinder Paul Elvstrøm i 1944 Roskilde Sejlklubs Efterårskapsejlads i båden. – J-33 ”Jan” blev af den legendariske juniorleder ”Store P” betegnet som Øresunds hurtigste Juniorbåd, og det var formentlig den væsentligste årsag til, at netop denne båd forblev i klubben i 20 år, hvilket var ganske usædvanligt. – Efter ca. 20 år med Sønderjyske ejere blev båden solgt til Tyskland, hvor den siden har sejlet.

Den nuværende ejer har siden erhvervelsen i 1993 vist stor interesse for at få skrevet bådens historie, og som du kan se af denne artikel fra 2004, mangler der fortsat en del. Alle tidligere ejere af/sejlere med netop denne båd opfordres derfor til snarest at indsende bidrag (beretninger, fotos o. lign.) til juniorbaads.registeret(at)gmail.com 


*** 03.05.2015 – HJÆLP OS MED AT FINDE EJERNE AF DISSE BÅDE ...
Vi har fået tilsendt dette foto, det er taget på havnen i Thisted i 1976. – Bemærk den unge knægt, der sidder og drømmer om at blive ejer af en af disse skønne Juniorbåde, der ligger og vugger ved broen. – Hans drømme gik heldigvis i opfyldelse, og det kommer der forhåbentlig en rigtig god historie ud af. – Da specielt disse både betød så meget for ham dengang, forsøger vi at hjælpe med at finde ejerne af disse både – læs mere her. Er/var det din båd, der lå ved broen på denne sommerdag, eller kan du hjælpe os med at sætte os i forbindelse med ejerne, bedes du snarest skrive til juniorbaads.registeret(at)gmail.com … 



*** 02.05.2015 – DU KAN LÆSE ALT PÅ DIT MODERSMÅL ...
Ved anvendelsen af gmail.com:
kan du få adgang til en facilitet, der hurtigt og enkelt oversætter den tekst, som du ikke forstår. – I det følgende kan du læse nogle enkle hints til, hvordan du ved hjælp af ”Google oversættelse” får en tekst på et fremmed sprog oversat til dit modersmål.

Du kan kopiere tekst fra web sites, pdf-filer og mails og indsætte denne i den venstre boks, og ”wupti” – du ser straks teksten på det valgte sprog (ex. dit modersmål) i boksen til højre for. - Hvor svært kan det være ? – Denne tekst kan kopieres til et Word-dokument, som kan gemmes.


Du kan prøve med ovennævnte tekst, og så er du hurtigt i gang, og du behøver ikke længere at ærgre dig over, at der er spændende læsning, som du opgiver, fordi du ikke forstår det, eller du synes, at det tager for lang tid at få oversat. – Oversættelsen er måske ikke 100% korrekt, men du forstår hovedparten af indholdet. Du kan også få teksten læst op. – Rigtig god fornøjelse

READ EVERYTHING ON YOUR TONGUE … ENGLISH

LESEN SIE AUF DER ZUNGE … DEUTSCH

GELEZEN OP JE TONG ... FLEMISH


*** 16.04.2015 – FILMKLIP FRA SEJLADSERNE OM FURESØPOKALEN I 1941 …
Se det korte men skønne filmklip (0:58), hvor Gunnar ”NU” Hansen speaker til. – Aage Birch og Ulrik Feldthusen vandt Furesøpokalen dette år, og du kan her læse mere om filmen og om Furesøpokalen. – Læs også artiklen, hvor Aage Birch's budskab er: Vi skal sejle tilbage til vores rødder.


26. til 28. juni 2015 afholdes Klassemesterskabet for KDY-15 m² Juniorbåde på Furesøen. – Er du og din båd klar til at deltage ?


*** 08.04.2015 – ET DANSK LYSTFARTØJSREGISTER ?
Tanken bag JUNIORBAADSREGISTERET var oprindeligt at etablere et DANSK LYSTFARTØJSREGISTER, men da der i 2013 ikke kunne findes andre interesserede, blev beslutningen at etablere et register, der alene omfattede bådtypen KDY-15 m² Juniorbåd. – Efter at have luftet den oprindelige idé overfor andre træbådsejlere, har nogle nu vist interesse for at være med til at finde historien om andre bådtyper og registrere den på samme måde som for Juniorbådene.

Der er derfor som et forsøg etableret et tilsvarende register: MÅGE-REGISTERET for den af Alfred Benzon i 1911 konstruerede bådtype Mågen, som efter sigende blev bygget i 30 eksemplarer. Bådtypen er tæt på udryddelse, og derfor søges der nu efter oplysninger om alle eksisterende både samt om såvel nuværende som tidligere ejere af samtlige både.

Skulle du have interesse i at være primus motor for registreringen af de historiske oplysninger om en anden klassisk bådtype/-klasse, er du velkommen til at henvende dig, og så kan vi diskutere mulighederne for et samarbejde. Dermed kan du både få formidlet dine oplysninger og være med til at få kortlagt historien om nogle af vore ældre lystfartøjer.


*** 06.04.2015 – FORÅRSKLARGØRINGEN ER I FULD GANG ...

Den milde vinter og det lune forårsvejr har givet mange sejlere mod på at gå tidligt i gang med klargøringen af bådene. Nogle både er allerede kommet i vandet, men andre afventer dog den sidste finish. De både, der i efteråret stod øverst på optagningslisterne, må dog afvente med at komme i vandet, til de både, der står og spærrer, kommer væk. – Vi ønsker alle en rigtig god sejlsæson … 

*** 05.04.2015 – HJÆLP OS MED AT FINDE DENNE BÅDS HISTORIE …

Arkitektskolen var i juni 2014 på besøg i Svendborg Maritime Center, og her byggede de på 14 dage gamle udtjente både om til "projekter". Her blev bl.a. en gammel Juniorbåd bygget om til båd-hus.Husene” skal fremover bruges af Maritimt Center, og de kan flyttes rundt på havnen efter behov. Der er delte meninger om denne form for ”genbrug”, men hvorom alting er, står denne Juniorbåd i hvert fald ikke længere til at redde. – Vi har siden sidste sommer forsøgt at finde svar på, hvilket J-nummer denne båd har, men det er endnu ikke lykkedes. – Kan du hjælpe med at opklare dette ”mysterium” og også finde frem til identiteten på den seneste ejer, hører vi meget gerne fra dig …

*** 04.04.2015 – HELLERUP SEJLKLUB – STANDERHEJSNINGEN I 1951 …
En venlig supporter har informeret om, at der på nettet findes et filmklip fra Danmarks Radios arkiv, og dette viser standerhejsningen og bådedåben af J-171 Peter W (opkaldt efter gudfaderen havnefoged Peter Winsløw) i 1951. Dette var året, hvor Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling fyldte 25 år, så det har formentlig været anledningen til den store opmærksomhed. Selvom klippet er kort (40 sek.), forsøger vi at få sat navne på nogle af personerne på filmen. – Kan du identificere en eller flere personer ser vi frem til din tilbagemelding, og du kan følge fremdriften ved at klikke på denne fil. – I år fylder Hellerup Sejlklub 100 år, så det kunne være en god anledning til at få noget af historien fundet frem. - Ses vi til standerhejsningen søndag den 19. april kl.12:00 ?



*** 30.03.2015 – ”DUBLETTER” = BÅDE MED SAMME SEJLNUMMER ...
Vi oplever i sjældne tilfælde, at flere både forekommer med samme sejlnummer, uden at den enkelte ejer har anet uråd. Ikke alle tidligere ejere af KDY-15 m² Juniorbådene har bekymret sig om bådens J-nummer og har eksempelvis anskaffet sig et brugt sejl fra en anden båd/sejler, der har købt et nyt og bedre sejl. – Dokumentationen for båden – hvis der har været nogen – er heller ikke altid blevet overdraget ved ejerskifte, så nogle ejere er helt uvidende om, at nummeret i sejlet ikke stemmer overens med bådens oprindelige J-nummer. – Husk at det ikke er sejlnummeret, der indikerer bådens klassenummer men derimod bådens ”dåbsattest” (målebrevet) !

Nogle både (især nyere) har klassenummeret indhugget i kølsvinet sædvanligvis mellem spant 6 og 7 eller i rufbjælken, men det er langt fra alle. – Læg mærke til, om du kan se tegn på et eller flere af bådens tidligere navne, da dette i mange tilfælde kan hjælpe med opklaringen. Der kan også være andre særlige kendetegn, og vi anbefaler, at du tager mange fotos som dokumentation, inden du fjerner eller overmaler disse. 
– Vi efterlyser fotos af numre, der er indhugget i kølsvin, rufbjælken eller andetsteds.

Nogle (få – sædvanligvis bygget til sejlklubber) af bådene er ”født” med en plaquette, hvorpå bådebyggeren, byggenummeret og bådens J-nummer kan fremgå.
– Vi håber, at du vil sende et foto af plaquetten i din båd.

*** 17.03.2015 – BØRNEFAMILIE FIK JUNIORBÅD PÅ 24 TIMER ...
At drømme om at blive ejer af en KDY-15 m² Juniorbåd kender mange sejlere til, og mange går ofte meget langt med søgningen for at finde den rette båd. Et ungt par, der tidligere har haft større sejlbåde, havde længe søgt på nettet for at finde en billig brugt Juniorbåd. Med 2 små børn var det nu blevet tid til at finde en sikker bådtype, der kunne være ”lærestedet for næste generation” og som samtidig kunne blive et godt samlingspunkt for familien. I desperation over, at alle de annoncerede både på internettet for længst var solgt, uden at annoncerne var blevet fjernet, sendte familien en mail hertil i håbet om at kunne få hjælp. – Straks blev familien kontaktet, og efter en gennemgang af mulighederne tog familien samme dag kontakt til en sælger, der længe så brændende har ønsket sig at få sin egen båd videre til en ny ejer, der vil bringe den tilbage på vandet. Resultatet blev, at det unge par overtog båden dagen efter, og få dage senere stod den i baghaven, og forårsklargøringen kunne straks gå i gang. Det er allerede besluttet, at båden skal have den helt store linoliebehandling, og så bliver det spændende at se, hvornår ”Miffer” kommer på vandet med hele familien om bord. – Måske bliver det til en ny og anderledes sommerferie i år ? – Vi mangler nu blot bådens historie, så hvis du er en af bådens tidligere ejere, kan du være være med til at få skrevet denne. Vi håber, at du vil være med til at hjælpe den nye ejer med dette og ser derfor frem til dit bidrag … 


*** 09.03.2015 – FLERE NUMRE AF JUNIOR-JOLLEN ...
Efter donationen af de mange årgange (se nyheden 18.12.2014) er flere numre blevet scannet, og de første 30 årgange fra 1940 til 1969 er – bortset fra nogle enkelte numre – nu tilgængelige her: HS-JUNIOR-JOLLEN
Download filen (NB: 13 MB) til din egen PC, og efter åbning af filen, klik på link til det enkelte blad. – God fornøjelse ! – Kan du sætte navne på nogle af personerne på en eller flere af forsiderne eller andre fotos i bladene, ser vi frem til din mail.


*** 08.03.2015 – LISTE MED J-EJERE I 1969 ? MODTAGET ...
En trofast supporter/J-ejer har i dag sendt en liste med ejere (i 1969 ?) af KDY-15 m² Juniorbåde, som han har modtaget fra en tidligere ejer af båden. Som det tydeligt ses, er det et under, at listen overhovedet har overlevet de mange år, men det til trods vil den bringe mange ukendte oplysninger frem i lyset. – De sidste både på listen står alle opført med byggeåret ”1969”, men da vi ved, at J-386 og højere numre har byggeår 1970 eller senere, kan listen ikke afspejle de byggede både. – Den sidste båd på listen J-397 er blevet tilføjet på en skrivemaskine (med anden skrifttype), og denne båd blev først færdig i 1971. En teori kunne være, at listens ophavsmand har haft adgang til en viden om, hvem der havde fået tildelt J-numre til planlagte både … – hvis du er ophavsmanden eller kender vedkommende, håber vi, at du vil dele din viden med os.

Senest opdateret 09.03.2015: Listen betragtes nu som publiceret i 1971, selvom oplysningerne tilsyneladende er indsamlet i perioden 1969-1971. Dette er konstateret ud fra de oplysninger, som listen indeholder sammenholdt med de facts, som tidligere ejere har indrapporteret. Oplysninger, der var forældede i 1971, vil ikke blive registreret i registeret.


*** 05.03.2015 – 2. ETAPE AF BOATSHOW 2015 I FREDERICIA STARTER I DAG  ...
Vor poster for JUNIORBÅDSREGISTERET kan du se på udvalgte udstilleres stande, bl.a. på DFÆL's stand Boatshow i Fredericia, hvor du også (så længe lager rækker !) vil kunne få vor nye brochure. – Du kan også hjælpe med at udbrede kendskabet til projektet og opfordre andre til at bidrage.




*** 02.03.2015 –    Familie Journal     BRINGER I DAG EFTERLYSNINGEN ...
Vi forsøger med denne efterlysning i "fra læser til læser" at nå ud til en bredere kreds af tidligere Juniorbådssejlere, der ikke abonnerer på sejlerbladene og til deres familie og venner. – Vi ser frem til mange nye oplysninger og fotos … 


*** 18.02.2015 – FLERE ARTIKLER OM KDY-15 m² JUNIORBÅDE ...
Med baggrund i opfordringen i de seneste numre af KLASSISK TRÆBÅD har vi modtaget flere bidrag bestående af fotos og beretninger, som løbende gøres tilgængelige i registeret under de respektive både. Udvalgte artikler bliver bragt i KLASSISK TRÆBÅD, når pladsen tillader det, og de første vil du kunne læse i februarnummeret (nr. 123), som netop nu er på vej til foreningens medlemmer. Vi opfordrer fortsat alle til at indsende fotos og beretninger om oplevelser med Juniorbådene til juniorbaads.registeret(at)gmail.com. – DFÆL udstiller Boatshow i Fredericia, og du vil på denne stand og hos udvalgte udstillere kunne få vor nye brochure


*** 31.01.2015 – ÆRESPRÆMIEN FRA SYDSTÆVNET 1949 ...
Efter modtagelsen af det skønne foto fra Sydstævnet (se nyheden 14.01.2015) er det lykkedes at finde frem til vinderen af den flotte ærespræmie. Ole Grønlund, der var en af Hellerup Sejlklubs dygtigste juniorer i de år, mindes fortsat såvel turen som kapsejladsen, og ikke mindst den flotte sølvpokal, som var udsat som Ærespræmie. Den har fortsat en fremtrædende plads i hjemmet.

*** 19.01.2015 – SØNDERBORG LYSTBÅDEHAVN ...

En trofast supporter har sendt dette skønne postkort, der viser den gamle lystbådehavn i Sønderborg på en sommerdag i 70-erne (hvilket år ?). Folkebåden er F-D-363 ”Wesle III”, men hvilke Juniorbåde ligger forrest ? – Se mere her. Har du viden om dette, bedes du snarest skrive til juniorbaads.registeret(at)gmail.com … 


*** 14.01.2015 – FOTO FRA KAPSEJLADS I 1949 MODTAGET …
Efter at have fået kontakt til Bent, der var juniorsejler i Sejlklubben ”Snekken” i Vordingborg, har vi modtaget dette fantastiske foto, som Bent fortsat har i sit fotoalbum. Det er taget i forbindelse med en kapsejlads i Guldborgsund 24. juli 1949, og der var deltagelse af adskillige Juniorbåde fra Hellerup Sejlklub, der var på sommertur til Smålandsfarvandet, Vordingborg og Nykøbing F. – Læs mere om Sydstævnet her. – J-99 og J-100 fra Sejlforeningen Vikingen i Nykøbing F deltog også, og da juniorafdelingen dette år blev nedlagt, kom J-99 i 1950 til Hellerup Sejlklub, hvor den var i 7 sæsoner. – Bent havde i 1949 lejet J-97, der var en af Snekken's 3 Juniorbåde, og den fører her feltet an … 


*** 01.01.2015 – GODT NYTÅR !
En STOR TAK til alle, der i løbet af 2014 har bidraget med informationer, fotos, beretninger eller andet. Vi håber, at I og mange flere vil bidrage i 2015.

Vi ønsker samtidig alle sejlklubber, der i 2015 fejrer jubilæum, tillykke. – I en stor del af de danske klubber var KDY-15 m² Juniorbåden i en lang årrække en væsentlig del af juniorernes uddannelse, og det er uden tvivl den bådtype, som flest danske sejlere gennem tiderne har lært at sejle i. – Det vil derfor være oplagt, at denne bådtype bliver en del af jubilæumsarrangementerne, så nutidens sejlere får lejlighed til at stifte bekendtskab med denne klassiske træbåd – Danmarks ældste klassebåd.



*** 18.12.2015 – JUNIOR-JOLLEN MODTAGET …

En tidligere junior fra Hellerup Sejlklub har netop doneret de første 55 årgange af JUNIOR-JOLLEN til Juniorbådsregisteret. Bladet blev i 1940 startet på initiativ af 3 juniorer og har siden fungeret som medie for information til Hellerup Sejlklubs juniorer. Bladet indeholder tillige interessant stof om andre sejlklubber samt mere generel information om sejlsport. – Udvalgte numre kan ses via dette link., og flere numre vil efter scanning komme til. Her vil alle tidligere juniorsejlere (og andre !) kunne finde inspiration og glæde ved de mange minder, som bladene giver. – Skulle du gå med tanker om at kassere dine gamle sejlsportsblade, håber vi, at du vil betænke registeret med disse, og al indsamlet materiale vil efter endt brug blive tilbudt til en relevant institution, der vil bevare stoffet for eftertiden.


indeholder flere artikler om Juniorbådene – bl.a. om vore projektbåde. – Bliv medlem af Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer inden 1. januar 2015 for 380 kr., der dækker resten af 2014 (du modtager alle 2014-blade) og hele 2015. – Flere artikler om Juniorbådene er planlagt til de næste numre, så du opfordres til at indsende din spændende historie, beretning og fotos til juniorbaads.registeret(at)gmail.com. – Hvis du er nuværende eller tidligere ejer af en KDY-15 m² JUNIORBÅD (og ikke har været i kontakt med os), ser vi ligeledes frem til en hilsen fra dig ...


om Juniorbådene. – De fleste juniorsejlere lærte før i tiden at sejle i Sejlklubbernes Juniorbåde under kyndig vejledning fra tidligere juniorsejlere, der havde bestået førerprøven. – Sejlklubberne afhændede sidenhen disse både til private, men hvem overtog dem, og hvor er de blevet af ? – Kan du bidrage med oplysninger, bedes du skrive til juniorbaads.registeret(at)gmail.com … 



*** 07.10.2014 – KDY-15 m² JUNIORBÅDEN ER TEMA ...
i oktobernummeret af ”Klassisk TRÆBÅD” – Nr. 121, der er medlemsblad for Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer. – De første 20, der melder sig ind i DFÆL nu, modtager dette og de efterfølgende numre, og første kontingentbetaling (380 kr. for et år) dækker resten af 2014 og hele 2015. – Flere artikler om Juniorbådene er planlagt til de næste numre, under forudsætning af, at du og mange andre indsender deres spændende historier, beretninger og fotos til juniorbaads.registeret(at)gmail.com
NB: Eine deutsche Übersetzung der Junior Boot Artikel kann von hier bezogen werden.


*** 05.10.2014 – HJÆLP OS MED OPLYSNINGER !
Vi mangler fortsat mange oplysninger om nuværende og specielt tidligere ejere af bådene. Det er nu muligt at søge specifikt på den by eller det område, hvor du har mest viden om bådene og deres ejere. – Eksempler: Indtast: *5 i feltet ”Find” øverst til højre på skærmbilledet, hvis du ønsker at finde de ejere, der bor/boede på Fyn, og som vi søger oplysninger omkring. – Indtast *57, hvis du ønsker dem, der bor/har boet i og omkring Svendborg. – Vi ser frem til at modtage en hilsen fra dig …



*** 28.09.2014 – FREDERICIA BOAT SHOW 2015 ...
Fredericia Boat Show finder sted den 27. februar til 1. marts og 5.-8. marts 2015. – Læs mere på www.boatshow.dk

*** 16.09.2014 – EN JUNIORBÅD FANGET ”PÅ KORNET” I SVENDBORG SUND ...
Det var spændende at modtage dette foto af J-99, og det er endnu mere interessant, at dette blot er et af Finn Johannessen's sejlerminder, hvor mange unikke stemningsbilleder fra Svendborg Sund er blevet fastholdt. – Du kan finde mange andre fotos fra Svendborg og af Finn's andre interesser på Finn's hjemmeside.


*** 14.09.2014 – SEJLSÆSONEN GÅR PÅ HÆLD ...
Efter sommerens mange sejladser er det snart tid til at optage bådene, så de forhåbentlig sikres mod vinterhalvårets storme. De fleste både står jo under åben himmel hele vinteren, og det er meget vigtigt, at du sørger for tilstrækkelig overdækning af din båd, så du undgår uventede overraskelser, når forårsklargøringen står for døren 2015. – Du kan lige nu for en billig penge købe en rimelig god presenning, så dette er måske lige det, som du mangler ? – Dette er blot et godt råd herfra …



*** 28.07.2014 – EN EFTERMIDDAG HOS EN TIDLIGERE KDY-JUNIOR ...

I dag oprandt dagen, hvor jeg skulle besøge en tidligere KDY-Junior, som i sin juniortid kreerede en scrapbog, som indeholder næsten alle fritidsaktiviteter og dermed også ”sejleriet”. – Jeg er blevet stillet i udsigt, at jeg må låne denne bog til scanning, og dermed vil du og alle andre senere kunne glæde sig over både fotos, beretninger og mange artikler om fortidens sejladser – bl.a. i de velkendte KDY-15 m² Juniorbåde. Det blev alt i alt til nogle rigtig spændende timer, hvor vi kom langt omkring i vore respektive erindringer. – Bogen viser sig at være særdeles interessant, og flere informationer fra de daværende kapsejladser vil forhåbentlig også medvirke til, at det bliver muligt at finde frem til flere oplysninger. Da denne tidligere juniorsejler ser muligheden for at bidrage historisk og også for, at der i dag bliver skabt en større interesse for klassen, var der allerede sket en vis ”markedsføring”, hvilket nu havde resulteret i flere ”nye” informationer og kontakter, som forhåbentlig vil føre til mange oplysninger om både og andre tidligere juniorer. Hvis alle andre viser den samme entusiasme og gejst, som jeg blev mødt med i dag, vil projektet helt sikkert få god vind i sejlene. – Forhåbentlig er varslet: ”Kuling” - eller måske endda ”Storm” !


*** 21.07.2014 – MAIL TIL SEJLFORENINGER/-KLUBBER M. FL. ... 
Med info om det attraktive tilbud om mobilabonnement ønsker vi i dag alle klubber og deres sejlere en god sommer. – Med din ”smartphone” som ”donkey” til din bærbare PC kan du gå på nettet overalt (ude såvel som hjemme), hvor der er mobildækning, og dermed vil du have Danmarks billigste mobilabonnement inkl. internet.

Vi appellerer samtidig til alle om at indsende oplysninger om nuværende og tidligere ejere af såvel de privatejede som de klubejede både, og skulle du have kendskab til en herreløs båd, vil vi meget gerne modtage et foto med oplysning om lokationen. Alle modtagne oplysninger registreres så vidt muligt dagligt, så du kan altid se, om vi kender til dine informationer.


*** 07.06.2014 – HVEM BYGGEDE JUNIORBÅDENE ?
Du finder her en liste, der viser BÅDEBYGGERNE af J-bådene, hvor alle både, som bådebyggeren/værftet byggede, er vist samlet. Listen er sorteret efter det J-nr., som den enkelte bådebygger byggede først.

Der mangler dokumentation for omkring 35 både, og byggerne af disse både er derfor anført som ”uidentificerede”. – Da 3 både er blevet ”omregistreret” (har fået nyt J-nr.), er der således maksimalt bygget 436 både, hvor den nyeste endnu ikke har fået nummer. – Om alle både reelt er blevet bygget vides ikke.

Disse 5 værfter byggede næsten en tredjedel af bådene (i alt 132):

Sydhavnens Bådebyggeri, Horsens – 44 både
Silkeborg Bådebyggeri, Silkeborg – 34 både
Aage Walsted, Thurø pr. Svendborg – 23 både
H.P. Petersens Baadeværft, Nyborg – 21 både
A. Jensen & Søn, Roskilde – 10 både

og andre værfter og professionelle hhv. private byggede 1 til 7 både. Flere både er blevet bygget af unge ”hobbybyggere”, der ønskede at få en billig ”drømmebåd”. – I flere sejlklubber byggede medlemmerne en eller flere både, som skulle anvendes til uddannelse af klubbens juniorer. – Du finder her Sejlklubbernes Juniorbåde. – Se tegningerne.


*** 26.05.2014 – EFTERLYSNING AF OPLYSNINGER OM ”HERRELØSE BÅDE” ...
Vi har modtaget flere oplysninger om Junior-både, der henstår og forfalder ude såvel som inde, og en del af disse bliver betegnet som ”herreløse” d.v.s. at ejeren og J-nr. er ukendt. Derfor opfordres alle til at indsende mere specifikke oplysninger (om bådenes lokation og fotos) og hvis muligt tillige bådenes nummer og ejer. Der er p.t. kun ganske få J-både til salg i Danmark, så der kan formentlig hurtigt findes aftagere til disse både …


Bådebyggerne af en del af Junior-bådene er endnu ikke blevet verificeret, og hvis du kan bidrage til identifikationen af disse, ser vi frem til at modtage din e-mail på: Juniorbådsregisteret


*** 19.05.2014 – MÆRSK-NAVNET ER BLEVET GIVET TIL MANGE STORE SKIBE,
og vi kender formentlig alle til et eller flere af disse. – Hr. Møller's fornavn ”Mærsk” stammede fra farfaderen, og hovedparten af rederiets skibe fik helt naturligt dette som deres ”efternavn”.

A.P. Møllerfonden har gennem tiden givet store donationer til det danske samfund, og også sejlsporten er blevet betænkt. Helt i tråd med formålene for fonden fik Flensborg Yacht Club i 2008 Folkebåden F-D-1119, som fik navnet "Dana Mærsk". Dette navn bar Juniorbåden J-37 også (se nyhederne under 28.11.2013), og denne er efter sigende fortsat sejlende i Tyskland med dette navn. – Vi har i dag forespurgt rederiet, om der i rederiets eller fondens arkiver findes materiale relateret til donationen af Flensborgbådene i 1937.


*** 17.05.2014 – REGISTERET ER NU PÅ OPSLAGSTAVLEN ...
Danmarks Museum for Lystsejlads' web site. Vi kvitterer for den flotte gestus med denne pdf-version af EFFEKTLISTEN, hvor alle effekter, der har relation til KDY-15 m² Juniorbåde, er markeret med grøn tekst, og en yderligere verifikation af effekterne er tilføjet, hvis vi har kendskab til f. eks. J-nr. – Søg på ”Junior”, og du finder alle disse effekter.

Museet ejer udover J-99 "Sir Erwin" også J-11 "Puk" og J-186 "Eva". Blandt de øvrige effekter med ”J-relationer” finder vi tilsynsbogen tilhørende J-11 "Puk". Der skulle efter sigende være flere log- og tilsynsbøger, men disse fremgår endnu ikke af effektlisten.


Vi opfordrer fortsat alle sejlforeninger/-klubber til at promovere registeret via egen web site, og er der plads på opslagstavlen, kan denne PLAKAT printes og opsættes sammen med disse små "flyers".


*** 12.05.2014 – J-320 FUNDET HOS BORNHOLMS TRÆBÅDELAUG ...
Bornholms Tidende bringer i dag en spændende artikel om Læserklubbens besøg på




For få dage siden blev J-320 sporet til Bornholms Træbådelaug, hvor den har stået og ventet på en renovering. Båden har i mere end 40 år (d.v.s. i hovedparten af sin levetid) været hjemmehørende på Bornholm, men de seneste ejere har af forskellige grunde ikke fået bragt denne skønne båd tilbage i sit rette element. – Denne båd er blandt de 5-6 ”projekt-både”, som vi vil forsøge at få med til KDY's 150-års-jubilæum, hvor det er planen at afholde DM for KDY-15 m² Juniorbåde. J-320 vandt ved KDY's 100-års-jubilæum i 1966 klassen for privatejede både, og J-292 (se nyheden under 9. januar) vandt klassen for de klubejede både. – Der deltog i alt 47 KDY-15 m² Juniorbåde ved dette arrangement, og du kan ved de deltagende både finde links til såvel deltagerlisten som resultatlisten i registeret.

Hvis du vil påtage dig ansvaret for at stå for renoveringen, vil du kvit og frit kunne overtage J-320, og vi forventer ligeledes, at du vil deltage til DM i 2016. – Du og dine sejlerkammerater kunne også danne jeres eget ”bådelaug”, så I er fælles om at renovere båden, og så I senere deler udgifterne og de rigtig mange oplevelser, som båden helt sikkert vil give jer.


*** 04.05.2014 – STANDERHEJSNINGEN 2014 ...
I alle store såvel som små sejlforeninger og -klubber er standerhejsningen hvert år startskuddet på sejlsæsonen. Flere steder kombinerer man denne med en frokost eller et festligt aftenmåltid, hvor man får udvekslet de mange planer om sommerens togter og kapsejladser. – I år har det milde forår fået mange til at begynde klargøringen tidligere, og størstedelen af bådene er derfor allerede blevet søsat.


Nogle har efterlyst nyheder her på siden, men opgaven med at få alle målebrevene fra Dansk Sejlunions arkiv ind i registeret, ”trak søm ud”, og det efterfølgende opklaringsarbejde var ligeledes tidskrævende, men heldigvis har mange i perioden følt trang til at bidrage på trods af den manglende nyhedsstrøm. – Flere tiltag er i støbeskeen, men derfor behøver du ikke vente med at sende dine bidrag … 



*** 08.03.2014 – DANSK SEJLUNIONS ARKIV ER NU GENNEMGÅET ...
og alle oplysninger er nu at finde i registeret. Alle målebreve/klassebeviser i arkivet er scannet og gjort tilgængelige via links ved de enkelte både. Det er konstateret, at der mangler målebreve/klassebeviser på ganske mange både. Det drejer sig primært om de tidlige både fra 1928 (ex. J-2 til J-6) og frem til ca. 1950, og en af forklaringerne kan være, at målingen af bådene og dermed udstedelsen af målebreve først startede i 1948, hvor KDY og Hellerup Sejlklub havde udarbejdet ”Regler for Juniorbådene”. – ”Store P” alias Juniorleder Arne G. Petersen i Hellerup Sejlklub publicerede i august 1950 i klubbens juniorblad "JUNIOR-JOLLEN" en liste med de 75 både (ud af i alt 165), der på dette tidspunkt opfyldte klassebestemmelserne:

– ”* DS-MB-2014” – disse er markeret således.

– ”* DS-MB-2014” – MB er udstedt efterfølgende

– ”* MB-MANGLER-2014” er markeret, hvor MB ikke findes i arkivet

Årsagen til de manglende målebreve kan måske skyldes, at nogle både aldrig opnåede at opfylde kravene til de mål, der blev fastsat i 1948, eller at de første ejere ikke sejlede kapsejlads og dermed ikke gik så højt op i, om der var et målebrev/klassebevis.

I en del tilfælde (både bygget frem til 1948) er målebrevet udfærdiget op til 20 år efter, at båden blev bygget, og det er i disse tilfælde den aktuelle ejer, der står anført. I disse tilfælde findes der ikke dokumentation for, hvem der var den første ejer, ligesom oplysninger om de mellemliggende ejere også er ukendte. – Hvis du har en viden om en eller flere af disse ejere, skal vi derfor venligst anmode dig om at informere os om dette.

Efter introduktionen af de nye både i glasfiberarmeret polyester (GFP) omkring 1979 er dokumentationen desværre utroligt mangelfuld, og de initiale klassebeviser (og egentlig dokumentation) findes kun for ganske få både.


Vi håber, at du vil få glæde af de mange ”nye” informationer, og at du vil bidrage med din viden (og dokumentation), så de mange huller hurtigt bliver fyldt ud.


*** 06.03.2014 – UNGE SEJLERE SØGER EN MEDEJER ...
Et par unge sejlere søger nu en ”medejer” af ”Lærken”, da de mener, at man sagtens kan være 3 om at få glæde af sommerens sejladser på Øresund. Udover at udnytte båden bedre, er man også 3 til at dele udgifterne og til at sørge for de mindre attraktive sider ved det at have en træbåd: klargøring m.v. – Er du interesseret, kan du blive ”partsreder” og komme ud på Øresund allerede i begyndelsen af april, men vent ikke for længe – der vil sikkert være ”run” på denne enestående mulighed ...

Søger du andre lokale sejlere som medejere til din Juniorbåd, eller ønsker du at købe en brugt KDY-15 m² Juniorbåd sammen med 1 eller flere, kan du sende en mail med din ”annonce”, så I hurtigt bliver flere til at løfte opgaven. Nogle af bådene, der p.t. er til salg (se listen med J-både til salg / medejer søges i sidste del af registeret) trænger til professionel assistance, og vi arbejder på at få kontakt til bådebyggere, der lokalt vil være villige til at indgå et samarbejde med nye ejere, så disse får den nødvendige hjælp og vejledning.


*** 02.02.2014 – KONGELIG DANSK YACHTKLUB OG DANSK SEJLUNION ...
bakker nu op om projektet, og dette har åbnet muligheden for at få registreret ”dåbsattesten” (læs: målebrevet) på forhåbentlig alle bådene. Du vil i løbet af kort tid kunne se alle målebrevene ved i linjen med bådebyggerens navn at klikke på linket i kolonnen ”MB”. Du kan dermed finde dokumentationen for, hvem der byggede den enkelte båd, samt hvem der var den første ejer (i de fleste tilfælde ordregiveren). – Dermed håber vi, at de tidligere ejere, der købte bådene fra den første ejer, får lettere ved at huske tilbage og mindes den båd, som de selv sejlede i. Vi har desværre måttet konstatere, at mange ikke kan erindre hvilket J-nummer, som deres J-båd havde, og enkelte husker et andet nummer end det, der må være det korrekte. – Det er håbet, at mange nu vil få lyst til at gennemgå registeret og komme med gode tilbagemeldinger om købet hhv. salget og også med et godt foto af båden  ...


Taarbæk Sejlklub fylder i dag 75 år, og vi ønsker herfra tillykke med jubilæet. Klubben fik i 1941 sin første nybyggede KDY-15 m² JuniorbådSNIP”, og du kan læse mere om klubbens og bådenes historie her. Som det ses, mangler der oplysninger om, hvem der efterfølgende blev ejere af disse både, og de 2 nybygninger, som i 1949 var blevet bygget af 2 af klubbens juniorer, er fortsat ikke identificeret. – Her finder du en liste med Sejlklubbernes Juniorbåde, og listen opdateres løbende i takt med, at vi modtager oplysninger. Vi appellerer derfor til, at alle sejlklubber, der har ejet KDY-15 m² Juniorbåde snarest sender informationer om bådene samt fotos, kopier af målebreve etc. så listen hurtigt bliver så komplet som muligt.


*** 15.01.2014 – OPBAKNING FRA J-KLUBBEN ...
J-Klubben, der blev startet under landsjuniorstævnet i Æbeltoft i 1963, og som i 1966 udgav denne "Fortegnelse over 15 m²'e og juniorbåde" talte i udgivelsesåret 42 medlemmer. – J-Klubbens nuværende bådregister, der oprindeligt er baseret på denne fortegnelse, har man gennem årene forsøgt at holde den opdateret, men i erkendelse af, at der ikke er ressourcer til dette, bakker J-Klubben nu op om registeret.



24.01.2014 Faaborg Sejlklub 100 år
24.01.2014 Taarbæk Sejlklub 75 år
25.02.2014 Bandholm Sejlklub 75 år
17.05.2014 Hornbæk Bådeklub 50 år
16.06.2014 Sletten Bådeklub 50 år

*** 12.01.2014 – SEJLKLUBERNES JUBILÆER 2014 - 2025 ...
I flere sejlklubber, hvor KDY-15 m² Juniorbåden i en periode var en væsentlig del af uddannelsen, fejres der i de kommende år jubilæum. Mange af klubbernes medlemmer havde ligeledes deres privatejede både registreret i klubben, og en del har det fortsat. – Det vil derfor være oplagt, at klubberne i forbindelse med jubilæet inkluderer bådtypen på den ene eller anden måde. – Du bør derfor som nuværende ejer af en KDY-15 m² Juniorbåd holde dig orienteret om eventuelle arrangementer, der er specielt møntet på denne bådtype, så du ikke går glip af en event eller en af de efterhånden sjældne kapsejladser. Hvis tilstrækkelig mange interesserer sig for dette, kan der snart igen blive afholdt DM for KDY-15 m² Juniorbåde. – KDY, der i 1928 fik de første 3 både til den nystartede juniorafdeling, fejrer i 2016 150-års jubilæum, og så får vi forhåbentlig et stort felt at se på Øresund ...




*** 09.01.2014 – ÆLDRE KDY-15 m² JUNIORBÅDE TIL SALG
Alle sælgere af KDY-15 m² Juniorbåde kan gratis få et link "*** TIL SALG ***” til deres web-annonce i registeret, men dette oprettes først efter kontakt til sælger, og når denne accepterer, at informere om identiteten på den nye ejer straks båden er afhændet, så linket kan blive fjernet. – Flere ældre både er p.t. til salg på forskellige web sites – herunder bl.a. denne i Den Blå Avis – og som det ses er prisen overkommelig, hvilket er direkte relateret til den dårlige stand. – Det viser sig hurtigt, at det drejer sig om J-292, som oprindeligt kom til Hellerup Sejlklub i 1964, og en gruppe af tidligere juniorsejlere, der i juniortiden sejlede i netop denne båd, undersøger netop nu mulighederne for at få gjort båden sejlklar inden 100-års-jubilæet i 2015. Det bliver rigtig spændende at se, om "Torquay II", som J-292 var døbt, er med i Hellerup Havn på 100-års-dagen. – Du kan se resultatet til jubilæet …
Skulle du få lyst til at anskaffe dig en af de mange brugte KDY-15 m² Junior-både, kan du nu få vejledning via den digitale håndbog "Et liv med træbåd", som frit kan downloades fra DFÆL's web site.


*** 08.01.2014 – INFO OM KAPSEJLADSER ...
Oplysninger om deltagelsen i Klassemesterskaberne (DM) (lysegrøn tekst) og enkelte andre kapsejladser (lyseblå tekst) er til information lagt ind under ejerne (i sort tekst – se eksempelvis J-180), og denne info er også et hint til, hvem der kunne have ejet de respektive både på dette tidspunkt. Det skal dog pointeres, at der i flere tilfælde er tale om besætninger, der havde lånt bådene af ejeren, men da denne ikke var en del af besætningen, er hun/han ikke nævnt (se eks. J-332). Manglende navne og fejl bedes venligst rapporteret.

*** 01.01.2014 – GODT NYTÅR !
Det blev en forrygende slutspurt på 2013, da flere brugte de mange fridage mellem Jul og Nytår til at lede efter fotos og andre gode minder fra de yngre dage. Det er åbenlyst, at tiden som juniorsejler står klart i hukommelsen som en ”storhedstid” i livet ...


Vi ser frem til, at vi med jeres mange nye tilbagemeldinger får ”bundet rigtig mange tov-ender sammen” i 2014 !




*** 29.12.2013 – DEN FØRSTE ”JULE-VIND” I SEJLENE !
Med mange tilbagemeldinger og de første henvisninger til projektet fra enkelte sejlklubbers web sites, sender vi en stor tak for de mange positive tilkendegivelser overfor projektet. Midt i den almindelige Juletravlhed har mange følt trang til at søge i gemmerne efter både oplysninger og fotos, så vi ser fortrøstningsfuldt frem til modtagelsen af mange ”nye” oplysninger.




*** 20.12.2013 – APPEL TIL SEJLFORENINGER/-KLUBBER M. FL. ...
Tiden er nu kommet til at anmode sejlforeninger/-klubber, bådebyggere/værfter og andre interessenter indenfor sejlsporten om assistance, og der er i den anledning sendt en e-mail med en appel om hjælp til disse. Vi håber nu på rigtig mange tilbagemeldinger om nuværende og tidligere ejerforhold, bådebyggere/værfter (inkl. bygge-nr-lister), og forhåbentlig også mange scannede kopier af målebreve, fotos m.v. – Nogle vil måske mene, at tidspunktet ikke er det bedste, når vi nærmer os en højtid, men nogle adspurgte har udtrykt ønske om dette, da man dermed får muligheden for at hygge sig med at finde oplysninger frem i juledagene. Andre vil foretrække at vente med tilbagemeldinger til det nye år, men derved skabes der en naturlig udjævning i det forhåbentlig store arbejde, der vil være med behandling og registrering af de mange oplysninger, der kommer ind. Så nu glæder vi os endnu mere til 2014 ...


En del sejlforeninger/-klubber ordrede og ejede Juniorbåde, og vi ser frem til mange oplysninger om disse både. Den senest opdaterede liste finder du her og listen holdes hele tiden opdateret, så klik ind, når du vil finde den nyeste information, som er indrapporteret. Har du oplysninger og/eller kommentarer, ser vi frem til din mail. Oplysninger om nuværende medlemmers både samt om både i klubbens område efterlyses ligeledes, så spred venligst budskabet.



*** 12.12.2013 – DET DANSKE SØSPEJDERKORPS ...
En salgsannonce på nettet blev for nogle uger siden lokaliseret, men det har vist sig, at båden for længst er solgt. Efter at have kontaktet søspejderne er henvendelsen om annoncen dog endt med flere positive tilbagemeldinger samt en interesse i at supportere projektet. Malthe, der er formand for SøArbejdsgruppen tog forespørgslen ret seriøst, og han har nu lokaliseret andre indenfor korpset, der også er historisk interesseret, så nu forventer vi at få opklaret nogle af gåderne om Juniorbådene, der var en del af denne flåde. Søspejderkorpsets foretrukne bådtyper har dog altid været de forskellige jolletyper, så der har ikke været så stort et antal både som i sejlklubberne, men bådene er dog alligevel en væsentlig del af den samlede historie, så de fortjener nogle linier ...


*** 10.12.2013 – EN NYBYGGET JUNIORBÅD PÅ VEJ ?
Det viser sig, at den ”nye” Juniorbåd, der muligvis bliver søsat til sommer, har været længe undervejs. – Da Poul Fuglsang var i lære som skibstømrer i 1989, startede han som et led i sin uddannelse bygningen af båden, men på grund af mange andre prioriteter, blev båden aldrig bygget færdig. – Poul syntes for et par siden, at det nu var på tide, at båden kom videre og fik en ”fremtid”, og ønsket var at finde en interesseret køber, der selv ville/kunne udføre det resterende arbejde med aptering m.v. – Båden har endelig fået en ny ejer, så nu bliver det spændende, hvornår vi får den at se på vandet, og om dette bliver den sidste Juniorbåd, der er bygget af ”ædle materialer” …



*** 09.12.2013 – SAMARBEJDE MED DFÆL OM PROJEKTET ...
DFÆL, der tidligere har bidraget positivt til J-99-projektet, blev for få dage siden orienteret om dette nye initiativ, og det har allerede ført til en artikel på foreningens web site med en henvisning til vort nye projekt. Vi takker for bidraget og ser frem til et frugtbart samarbejde ...


*** 03.12.2013 – ET BREV FRA EN ”GAMMEL KENDING” ...
Der er rigtig mange indenfor ”Juniorbådsverdenen”, der kender Finn Petersen, der gennem en årrække værnede om, opkøbte og renoverede rigtig mange Juniorbåde. Finn står i J-Klubbens "Bådregister" fortsat som ”ejer” af 14 Juniorbåde, men dette er en saga blot, så der må vi finde ud af realiteterne. – Finn blev for ca. 3 uger siden kontaktet, og efter at have modtaget et brev med ganske mange oplysninger (heraf kopier af flere målebreve), er disse blevet gransket og efterfølgende lagt ind, så du nu kan søge og finde disse. – Finn sendes hermed en STOR TAK for bidraget, og det giver forhåbentlig inspiration til andre, der har ejet de samme både, så nye oplysninger nu dukker op.

*** 01.12.2013 – KENDER DU NAVNENE PÅ BESÆTNINGERNE VED DM ?
Besætningerne i bådene, der besatte podiepladserne ved Danmarksmester-skaberne, er i flere tilfælde mangelfulde, og der gøres nu et forsøg på at få indhentet alle oplysninger om såvel besætning som de både, der blev sejlet i. Flere Danmarksmestre er blevet kontaktet med en anmodning om at bidrage til at få besætningslisterne udfyldt/kontrolleret, og alle har indtil videre givet tilsagn om at bidrage til dette, så det ser lovende ud. – Meld venligst tilbage, hvis du kan bidrage med at sætte navne på, og gode fotos fra sejladserne og sejrsceremonierne efterlyses også ...



*** 28.11.2013 – HVEM KOM ”FLENSBORGBÅDENE” TILBAGE TIL ?

Selvom der ikke hersker tvivl om, at "Flensborgbådene" kom tilbage til Flensborg i 1950, er der tilsyneladende usikkerhed omkring, hvem der fik ejerskabet. For en sikkerheds skyld kontaktes den danske sejlklub Flensborg Yacht Club, og så håber vi, at gåden kan blive løst. Den 15. januar 2014 er der planlagt en Klubhistorisk aften, så der ville det jo være oplagt at få omtalt bådene, og det kunne endda være, at tidligere juniorsejlere ville kunne bidrage til opklaringen med både beretninger og fotos … 


*** 28.11.2013 – HISTORIEN OM ”FLENSBORGBÅDENE” ...
Selvom der ikke hersker tvivl om, at "Flensborgbådene" kom tilbage til Flensborg i 1950, er der tilsyneladende usikkerhed omkring, hvem der fik ejerskabet. For en sikkerheds skyld kontaktes den danske sejlklub Flensborg Yacht Club, og så håber vi, at gåden kan blive løst. I januar 2014 er der planlagt en Klubhistorisk aften, så der ville det jo være oplagt at få omtalt bådene, og det kunne endda være, at tidligere juniorsejlere ville kunne bidrage til opklaringen med både beretninger og fotos …

Senest opdateret 17.05.2015: En trofast supporter har sendt denne kommentar: ”Jeg bemærker en ret grov sikkerheds- og sejladsfejl på dette gamle sort-hvide foto af Juniorbåde på Flensborg Fjord.

Det er en typisk begynderfejl. Der er tre mand i det lille cockpit. Foto er set agterud, og helt forrest en voksen mand, der kikker fremad. På agtertoften sidder to juniorer side om side med front fremad og med rorpinden klemt mellem sig. Rorpinden kunne altså kun bevæges få cm til hver side. MEN rorgænger skal jo have mulighed for straks at dreje rorpinden helt ud til den ene eller anden side, hvis der kommer et hårdt vindstød eller en båd tæt foran er på kollisionskurs. – Det vidste åbenbart hverken den voksne eller de to juniorer. Og jeg har af og til oplevet sådanne “begynder-placeringer” i jolle, som hver gang kort efter kæntrede i vindstød (som de ikke kunne forudse, da det var fralandsvind). Det var tydeligt begyndere, og der måtte redningsbåde ud og hente dem ind.”

Vi bringer denne advarsel, så den farlige placering bliver tydelig for enhver.


*** 26.11.2013 – DANSK SEJLUNION KONTAKTES IGEN ...
Mange har foreslået, at projektet i første omgang skaffede sig alle de basale oplysninger fra målebrevene, som formentlig fortsat ligger hos Dansk Sejlunion, som i sin tid fik overdraget rettighederne (og dermed arkiverne) til KDY-15 m² Juniorbåden. – Dette blev sidste år – uden resultat – forsøgt, men endnu et forsøg gøres nu, og så må vi se, om vi har bedre held denne gang …


*** 21.11.2013 – EN JUNIORBÅD PÅ ”AFVEJE” ?
Blandt de mange søgeresultater, der dukker op, når man ”Googler” på nettet, er et 5 år gammelt rejsebrev, hvori der er et foto af Peter's Juniorbåd, der sejler rundt i det vestlige Canada. – Men hvordan er en dansker og hans Juniorbåd havnet så langt væk fra Danmark ? – Hvem er Peter, og har han lyst til at fortælle om båden, dens historie og ikke mindst om dens rejse over Atlanten ? – Vi forsøger at få Peters e-mail-adresse fra Lene & Henrik, når de kommer i havn næste gang ...

*** 16.11.2013 – NYBYGNINGSLISTER FRA DANSKE VÆRFTER,
der har bygget juniorbåde, efterlyses ligeledes, da de vil være værdifulde for dokumentationen af oplysningerne om de enkelte bådes tilblivelse. Walsteds "BYGGE NR. LISTE", har dannet grundlaget for registreringen af ”fødselsdata” for de Juniorbåde, der blev bygget på værftet på Thurø, og andre værfter er derfor i den seneste tid blevet kontaktet i håbet om at få adgang til tilsvarende lister. – Har du eller kender du til en sådan liste, ser vi frem til din tilbagemelding.


*** 13.11.2013 – FORBEREDELSER TIL EN JORDOMSEJLING ...
Nogle friske unge Juniorbådssejlere har lagt en lille video ud på nettet, og i den beretter de om forberedelserne til en jordomsejling.– Det bliver spændende at følge Jens & Sten og J-198 fremover …


*** 12.11.2013 – J-224 – ET RENOVERINGSPROJEKT PÅ BORNHOLM ...
Aage Walsted byggede i 1959 J-224 ”Squash”, som var en donation fra Tuborg til Kongelig Dansk Yachtklub, og den har nu behov for en ”kærlig hånd”. – Dette er et godt eksempel på de mange renoveringsprojekter, der opstår, når en entusiastisk sejler indgår et samarbejde med en lokal bådebygger for at redde en af de tilbageværende Juniorbåde. Det bliver interessant at følge projektet, og vi håber, at ejeren bliver tilfreds og får en rigtig god oplevelse, når båden atter bliver sejlklar. Vi glæder os ligeledes til at fortælle om stabelafløbningen samt den første sejlads ...


*** 11.11.2013 – BÅDE TIL SALG – NYBYGGET TRÆBÅD UDBYDES ?
Internettet er gennem den seneste uge blevet afsøgt og kontaktpersonerne i alle ”Til-salg-annoncer” er blevet kontaktet. Disse personer er jo oplagte bidragydere til projektet, men desværre viser det sig, at størstedelen af oplysningerne er forældede, og bådene er solgt for 1-6 år siden. Nogle vender dog tilbage med godt nyt, så indsatsen har ikke været forgæves, og det er derfor absolut en god mulighed for at spore både nuværende og tidligere ejere.

En spændende nyhed er det, at der på J-Klubbens web site er en salgsannonce for en nybygning (af træ !) – hvilken nyhed mon der gemmer sig her ?




*** 10.11.2013 – FOLKE-JUNIOR ...
Mange af Juniorbådene har gennem årene fundet vej til nye ejere i Tyskland, og J-Klubben har derfor også allokeret en speciel web site til "Folke-Junior", som bådtypen kaldes syd for grænsen. – På denne site findes også en liste kaldet "Bootsliste" med en form for ”status” over de tyske, østrigske og hollandske både. Listen indeholder hverken nuværende eller tidligere ejere, så det må være oplagt, at sende en invitation til at deltage, så dette skete i dag ...


*** 07.11.2013 – JUNIORBÅDSREGISTERET OPRETTES
efter længere tids overvejelse og ikke mindst forberedelse kom denne web site endelig i ”luften” i dag ...

Nu er det kun et spørgsmål om, hvor stor en opbakning projektet vil få fra nuværende/tidligere ejere og ikke mindst fra sejlforeninger/-klubber samt søsportens andre foreninger og organisationer. Selvom mange har udtrykt et stort ønske om få oprettet dette register, vil du aldrig kunne finde flere oplysninger end dem, som du og alle andre har bidraget med … følg derfor med ovenfor under NEWS og giv dine bidrag til projektet snarest muligt ...


If you want to be an innovator, never follow someone's footsteps ...
create your own path …

This is the basic idea behind this register …

Best regards Juniorbaadsregisteret – find us via Google